Forum

Nedklipning af busket

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. september 2018 kl. 16.15

Vores nabohegn dannes på hans side af et ret højt hasselhegn på en del af strækningen. Ellers har vi på vores side et busket blandet af høje enkelstående ligustertræer, cotoneaster, brogetbladet liguster, fjeldribs, ribes, surrøn, cornel osv.
Buskene står ca 2,5 m fra husets østside og jeg har holdt dem i ave i omkring 1,2-2 m højde ved beskæring 1 eller 2 gange om året.
Tiden er inde til at jeg ikke skal bruge kræfter på det hvert eneste år, for det giver en masse dejligt materiale til kværnen, men det er også arbejde.
Jeg har tænkt på at klippe meget kraftigt tilbage i år. Næsten i bund, så jeg får ro fra beskæringen i et par år. Altså en regulær fornyelse af buskettet. I hvert tilfælde de buske, der står tættest på huset. Hvad mener i om sådan en beskæring?
Jeg ved at væksten følger saksen :-)
Jeg ved også at jeg kunne nøjes med at klippe de ældste grene væk, men der er stadigvæk for meget.
Ingeborg

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 22. september 2018 kl. 17.44

Der er ingen af de buske, du nævner, der ikke tåler en varmemesterbeskæring.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. september 2018 kl. 19.05

Ved en total nedskæring vil buskene reagere næste år med en masse kraftige et år-skud, som du kan stoppe i løbet af sommeren ved at tage skudspidserne af i den ønskede højde. De så sætte sideskud som også skal knibes i den højde. Knibning er ikke det store arbejde, man skal bare være over de nye skud hele sommeren, så får du et tæt busket.
Den hurtige metode er varmemester klipning.
Anne Marie

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. september 2018 kl. 21.27

Hej, jeg har hørt ordet varmemesterbeskæring før, men det indgår ikke i min personlige vidensbank. Nu har jeg googlet og fået en forklaring: flødebollebeskæring, ha, ha. Jeg troede at en varmemesterbeskæring betød et lige hak over alle grene, som en hækklipning. Mon ikke det er en slags varmemesterbeskæring jeg altid har foretaget?
Nu vil jeg så prøve at tage 1/3 af de ældste grene væk, men hvad med den høje top?
Nogle buske er bevidst klippet kugleformede, 4 meget gamle liguster har jeg gennem årene klippet og beskåret sådan at de har fået tykke stammer og en interessant grenbygning med en bladkalot, som bliver klippet ned. Eet af disse træer står udenfor mit køkkenvindue og fuglene tagerophold i det på vej frem og tilbage til det nærtstående foderhus. Disse ligustertræer får meterlange skud i toppen. ( bruges som stiklinger). Hvis jeg lader disse skud blive, hvordan vil træet/busken så udvikle sig? Der må da være en grænse for hvor højt det kan blive?
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Nedklipning af busket«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Nedklipning af busket

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider