Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. oktober 2018 kl. 23.05
Min 50 år gamle troldhassel er blevet kraftigt beskåret flere gange. Jeg synes at busken/træet er flottest om vinteren, hvor dens grenværk er flot skulpturelt. Om sommeren sunes jeg kronen er for massiv og for mørk.
Jeg vil gerne have at stammen forneden er bar og at træet først forgrener sig ca. En meter oppe.
Jeg er imponeret over at busken får tykke ny grene fra bunden hvert år. Hvordan forhindrer jeg denne store tilvækst af grene fra stammens basis?
Rive de nye grene af? Fjerne små knopper ofte?
Ingeborg
Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2018 kl. 8.55
Du har jo selv svaret, Ingeborg. Jeg fjerner de nye skud på stammen et par gange i løbet af sæsonen. Mit træ er omkring 35 år.
Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2018 kl. 9.02
Det var ikke det bedste billede af træets stammer, jeg fik lagt ind. Her er et lidt bedre.
Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2018 kl. 9.05
Og her et helt tæt på stammen.
Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2018 kl. 9.06
Her kommer det :)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. oktober 2018 kl. 9.14
Tak for svar og billeder. Mit spørgsmål er dog ikke besvaret :-)
Der må være en forskel m man klipper grene af, river dem af eller er endnu tidligere på færde, når det kun er knopper
Ingeborg
Ps. Har tænkt på at slipe spaden og hugge nye grene af?
Skrevet af: H. Christensen, 10. oktober 2018 kl. 13.31
Jeg bruger en spade eller en lille økse.
Og lidt ind i barken så man får vækstpunktet med.
Mvh
Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2018 kl. 14.07
Jeg river dem ganske let af med fingrene
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. oktober 2018 kl. 15.17
Tak, så må jeg snart i gang med at hakke alle års skud af med spaden.
Iøvrigt er der en kæmpekaprifolie med fingertykke lisner, der snor sig op i træet og udsender de herligste dufte om aftenen.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. oktober 2018 kl. 15.38
Åh nej, min Ipad er noget så selvstændig med at skrive forkert og jeg opdager det altid når jeg har sendt. Det er jeg ked af og undskylder. Der skulle selvfølgelid stå lianer.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.