Forum

Havetanker – godt råd søges

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Mathiasen, 27. december 2018 kl. 11.30

Kære havefolk
Vi har en dejlig rækkehushave, som jeg på mange måder er glad for. Men jeg overvejer lidt at nedlægge græsplænen, lave et par bede mere og lave grusstier.
Mine primære spørgsmål går på grusstierne. Haverne i området er ikke så store, og næsten alle har katte. I det store og hele er det hyggeligt nok, men men men - laver jeg ikke bare et stort kattetoilet, hvis jeg lave grusstier? Og hvilken slags grus skal jeg i så fald bruge?
Erfaringer og gode råd modtages med taknemmelighed.
Mange hilsener og godt nytår
Elsebeth M.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. december 2018 kl. 12.58

Hej Elsebeth Mathiasen

Jeg kan anbefale "anlægsgartnermodellen" med at grave det øverste græstørvs-lag / muldlag af, så der bliver ca 12 - 15 cm fordybning rundt på hele sti-forløbet.
Overskydende jord kan anvendes i et eller flere af de bede, du tænker at anlægge - eller måske bruges til en lille bakke, som kan formes med en sydvendt skråning, der er fremragende til dyrkning af timian, merian og andre varmekrævende krydderurter....

Overvej en kantafgrænsning mellem gangssti og bed - det kan være træ, granit, beton, klinker eller hvad der nu måtte passe ind i din have.

I fordybningen lægges 10 cm stabilgrus / 5 - 7 cm stenmel som komprimeres.

Efter komprimering udlægges i et lag på 5 cm det, som kaldes kirkegårdsgrus / perlesten / perlegrus alt efter hvor i landet forhandleren har sin forretning. Det kan godt kræve lidt tålmodighed at finde det produkt, som passer for dig - der er flere varianter af farvespil (brunlige/overvejende helt lyse/grå farver).

Denne fremgangsmåde kræver ikke udkrudsdug eller en anden membran mellem grus og jord, men er alligevel let at vedligeholde med en rive med ståltænder. Rivning med få ugers mellemrum i vækstsæsonen (+ nogen gange ekstra hvis der er mildt efterårs- eller forårsvejr) holder udkrudt helt væk.

Det kan måske virke som et meget stort forarbejde med udgravning, kantning og udlægning af et stabilt underlag.
Men den enkle vedligeholdelse og sikring af at alt grus bliver, hvor det skal (og let kan rives igennem, så det er behageligt at gå på og uden at der rives muld med op fra underlaget) er fordele både fra en praktisk og fra en økonomisk synsvinkel.

Venlig hilsen
Lone

PS. Katte er en del af virkeligheden her, hvor jeg bor - mine grusstier har aldrig været mål for "kattetoiletter". De søger hen i bedene i stedet for for at forrette deres nødtørft...

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Mathiasen, 27. december 2018 kl. 13.28

Kære Lone
1000-tak for udførligt og brugbart svar :-))
Også tak for svar på de spørgsmål, jeg ikke helt fik sat ord på!
Det bliver et stort arbejde - godt jeg har lidt tid endnu til at forberede det.
Mange hilsener
Elsebeth

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 27. december 2018 kl. 14.14

Hej Elsebeth. Mht. katte, så vil de gerne besørge hvor de kan komme til at dække til med jord eller sand. Hvis jeg har et stykke bart jord, f.eks. i køkkenhaven om foråret, så er de der med det samme.
Du kan undgå det med en komprimeret overflade. Jeg har f.eks. set stier afsluttet med stenmel, men det en smagssag om det er kønt. Stenmel kan fås både rødligt og gråt.
Jeg ved ikke hvordan de reagerer på perlegrus. Umiddelbart tror jeg ikke de vil besørge i det.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Mathiasen, 27. december 2018 kl. 14.25

Hej Claus
Tak for dit svar.
Jeg har det egentlig ok med alle de katte, der er omkring os. Jeg gider bare ikke ligefrem at lave et offentlig toilet ud af vores have, men nu vil jeg nok ikke være så bekymret.
Tænker også lige om sneglene (som vi er særdeles hårdt plaget af) måske vil finde andre territorier.....?
Mange hilsener Elsebeth

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. december 2018 kl. 15.59

Jeg vil for intet i verden undvære min græsplæne, men jeg har også en stor have. De omgivende bede er efterhånden så godt som vedligeholdelsesfrie, bortset fra beskæring. Jeg tør slet ikke tænke tanken om flere nye bede i stedet for 700-800 m2 græsplæne. Min græsplæne samler haven og giver en rolig baggrund for de bagvedliggende bede. Græsplæner er som gulvtæpper indendørs. For mig giver de ro og overblik.... og så er en vedligeholdt græsplæne langt nemmere at holde end stier og bede. Har man kun få hundrede kvadratmeter stiller sagen sig måske anderledes.
Https://strikingeshave.blogspot.com
Godt nytår
Ingeborg

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. december 2018 kl. 16.01

Http://strikingeshave.blogspot.com

Nyt svar til emnet »Havetanker – godt råd søges«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Havetanker – godt råd søges

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider