Forum

Gode råd: Ét årig blomsterbed

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Katrine Andersen, 4. februar 2019 kl. 17.52

Hej

Jeg har en del højbede og har svært ved at følge med i løbet af sæsonen. Derfor vil jeg istedet så nogle ét årige blomster, så højbedet (1,5x4meter) ikke bare står tomt.

Men hvad skal jeg så?
Hvor køber I jeres frø?

Katrine

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 4. februar 2019 kl. 20.34

Køb en pakke sommerblomsterblanding i lidl til foråret.......

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 4. februar 2019 kl. 20.51

Hej Kathrine Andersen

Hvis du vil gi' væk af dit overskud og ikke forventer andet end glæden ved det og så nytten af at holde jorden dækket med grønt, kan du prøve med Boghvede.
Sås i begyndelsen af maj måned (tåler ikke frost).
Det er en plante som hurtigt dækker bedet, blomstrer længe (og tiltrækker både vilde bier og honningbier), sætter en stor frømængde (til glæde for skov- og gråspurveunger) og som kan ligge ovenpå jorden, indtil havesæsonen 2020 begynder. Til den tid kan de lidt stive stængler rives sammen og jorden løsnes let med en grovtandet rive.

Med det er kun et enkelt bud på en plante, som ikke giver problemer med genvækst og som ikke kræver tilførsel af gødning.
Der er masser af tips om andre velegnede planter i Havenyt's arkiv - bare skriv søgeordet "Grøngødning" i søgefeltet øverst på siden.

Venlig hilsen
Lone

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. februar 2019 kl. 23.04

Jeg vil anbefale at blande tre til fire blomstrende grøntgødningsplanter, så der bliver mere variation både at se på, og for jorden.
F.eks. boghvede, honningurt, hør, blod- eller jordkløver, lupin etc.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 5. februar 2019 kl. 15.05

Hvis det er fordi du gerne vil have noget kønt at se på og skære buketter af, så kan jeg anbefale følgende tre:

Zinnia (Frøkenhat): Er nem og frodig, og holder godt i buketter. Du kan finde den i mange forskellige sorter.

Morgenfrue: Er også en af de nemme der bare blomstrer i et væk. Jeg kan specielt godt lide de bronzefarvede.

Appelsintagetes: Jeg havde en række i højbedet sidste sæson, og den er røget på listen til denne sæson igen. Giver et utal af små smukke orange blomster på en finløvet mørk baggrund.

Frø fra de tre ovennævnte kan findes ved de fleste frøfirmaer.

Mvh Sofus

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 11. februar 2019 kl. 9.11

Hej Katrine
Jeg begyndte at gøre det samme for et par år siden. Jeg har fire bede, og jeg holder ét af bedene fri for afgrøde og fyldt med blomster hvert år.

Jeg vil gerne have mange insekter i haven, så jeg har kigget på, hvilke blomster bier og sommerfugle er glade. Jeg har en blanding af honningurt, Stolt Kavaler, appelsintagetes og morgenfrue. Det er mine faste, og hvert år sår jeg så et par nye blomster for at se, om insekterne er glade for dem, men de her, som jeg nævnte ovenover er virkelig et hit hos insekterne, og så blomstrer de alle sammen længe.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 3. marts 2019 kl. 21.02

Hvis man vil gøre bierne glade fra maj og ind i efteråret, har Økologisk Landsforening følgende forslag til blomster.

Morgenfrue
Alm. hør
Boghvede
Blodkløver
Esparsette
Humlesneglebælg
Hvidkløver
Markstenkløver
Honningurt
Solsikke
Bibernelle
Hjulkrone

nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/nu-er-vi-klar-med-mere-mad-til-bierne?utm_source=ØKOLOGISK&utm_campaign=475c2e76b8-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_f927f18381-475c2e76b8-171352337
Og linket er ikke spam.

Nyt svar til emnet »Gode råd: Ét årig blomsterbed«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Gode råd: Ét årig blomsterbed

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider