Forum

Asketræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rita Elisabeth C., 10. februar 2019 kl. 0.28

Jeg ønsker mig et asketræ, og har kigget på online planteskoler, jeg har også fundet et træ, men da jeg ikke har det store begreb om have, så er jeg meget i tvivl om, hvad jeg skal lægge i kurven. Bla står der 40-60 cm eller 40-80 cm, der går jeg ud fra at det er højden på træet når jeg modtager det, MEN så står der om det skal være barrodet, klump eller i potte, og så er jeg sat ud af spillet, for der ved jeg ikke hvad jeg skal vælge, jeg vil gerne have et træ jeg har stor chance for at beholde, og vil gerne vælge den kategori der vil vokse og trives bedst så nogen der ved hvad jeg skal vælge? barrodet, klump eller i potte?? Tak.

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 10. februar 2019 kl. 10.40

De barrodede har et svagere rodsystem, og er derfor længere tid om at komme i gang, dem planter man så regel om efteråret, så har rodsystemet tid til at udvikle sig inden foråret, hvor træet skal bruge energi på at sætte blade og gro.
Om træet er i potte eller i klump gør ikke den store forskel, de er de bedste hvis de skal plantes om foråret.

Men når det gælder Asketræer - tror jeg ikke det har den store betydning, de er nærmest umulige at udrydde, de er utrolig vækststærke, har man fældet et asketræ kommer det hurtigt igen ved at skyde fra roden.

Du skal også være opmærksom på at Ask bliver et stort træ (25 - 30 meter), og det vokser ret hurtigt til. og hvis man fælder der kommer det igen fra roden.
Og når træet er modent og sætter frø, vil disse spirer op alle mulige og umulige vegne, og kan blive et besværligt ukrudt, som et næsten umuligt at fjerne, hvis man ikke samtidigt graver rødderne op.

Men samtidigt er Ask jo også et meget smukt træ, så hvis der er plads til det i haven skal man ikke holde sig tilbage. Det er jo noget at have sit eget Ygdrasil i baghaven.

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 10. februar 2019 kl. 11.38

Du kan godt nå at plante barrodsplanter. Det er rigtigt nok at man typisk sætter dem i efteråret. Det er fordi de skal være i hvile (have tabt bladene) for at kunne forsendes på den måde og samtidig skal man kunne komme i jorden for frost. Nu har vi en mild vinter og så kan du sagtens plante barrodsplanter indtil løvspring nærmer sig. Du skal måske være lidt mere obs på at vande dem, men nogen stor forskel gør det ikke.

Barrodsplanter er billigere og mange mener at de faktisk ender med at stå bedre.

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. februar 2019 kl. 15.42

Jeg er ikke enig med Kim i, at barrodsplanter har en svag rod. Min erfaring er, at de har den stærkeste rod, for intet har hindret den i at udvikle sig.
Men - den er vanskeligere at håndtere, fordi den kan tørre ud, inden den får rodfæste igen enten under transporten, eller hvis den bliver plantet lige før en tørkeperiode (læs forår).
Klumpplanter har fået kappet en del af sine rødder under opgravningen, men inde i klumpen er rødderne intakte.
Pottede planter trives fint i potten, men rødderne har begrænsede udfoldelsesmuligheder. Rødderne bør rettes ud i forbindelse med udplantningen.

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 10. februar 2019 kl. 21.08

Har jeg misforstået noget, eller er det sådan, at ask er han- eller huntræer? Enkelte individer skulle være tvekønnede.
Vi har et meget stort gammelt asketræ, som er et hantræ (mener jeg).
Der spredes ikke frø.
Det siges, at asken er det sidste træ til at springe ud (dog gammelt ordsprog: Springer eg før ask, gi'r sommeren vask....) og det første til at smide løvet.
Et meget smukt træ.

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rita Elisabeth C., 10. februar 2019 kl. 22.56

Nu er jeg lidt klogere, dog er jeg ikke glad for at træet kan blive 20-25 meter højt, men sikke en masse fugle der kan sidde der og fløjte mig godmorgen, vil finde et sted at plante det, hvor der er rimeligt læ for storm, er bange for at store træer falder i storm og blæst :-/ Men mange tak for hjælpen alle sammen.

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 10. februar 2019 kl. 23.21

Ja, det bliver stort, men det skal nok stå fast. Det er et træ, som lader lyset slippe igennem, altså ikke som bøg, kastanje og ahorn.

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. februar 2019 kl. 7.13

@Alice, vil lige tilføje til din talemåde, at der er en fortsættelse:

Jeg har lært den således:
"Kommer eg før ask, bliverer det sommervask
Kommer ask før eg, bliver det sommerbleg"

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 11. februar 2019 kl. 18.26

Har aldrig hørt om han og hunplanter inden for ask. Er der blomster er der også frø.
Anne Marie

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 11. februar 2019 kl. 18.41

Jo, det er skam rigtig nok.
Der findes både hantræer og huntræer inden af Ask (Fraxinus excelsior). Hvis man ser efter om efteråret og vinteren er det ikke alle Asketræer der bærer frø.
Men for at det ikke skal løgn findes der også Asketræer (af samme art Fraxinus excelsior), der også er tvekønnede med både hanblomster og hunblomster på samme træ.

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. februar 2019 kl. 20.30

Jeg havde heller aldrig bemærket, at ask havde hun- og hantræer, men det må vel passe:
da.wikipedia.org/wiki/Ask_(træ)

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. februar 2019 kl. 20.42

Hej Rita Elisabeth C

Måske kan du overveje, om et stævnet asketræ kan komme til at passe ind på det sted, du tænker at du gerne vil have træet.
Ved at stævne det med 12 - 15 års mellemrum kan træet holdes nede på omkring 8 - 10 meter. Og så er der jo nok ikke så stor risiko for, at det vælter i en storm...
Stævningsmetoden er en gammel driftsmetode, som gav rigeligt med tynde stammer og grene egnet til fletværk, hegning og skafter til værktøj. Det er let at anvende stævningstræ til brænde - man slipper for at kløve træet - og ask er fremragende brændeovnsbrænde (som nogen gerne vil købe)....

Hvis du skulle have lyst til at vide mere og stævning af bl.a ask, kan du gå ind på Miljøstyrelsens hjemmeside og søge efter "Stævning og skovgræsning"

Venlig hilsen
Lone

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 12. februar 2019 kl. 17.55

Rart at læse Lars Holts kommentar om barrodede træer. Jeg er helt enig. Ingen har kommentarer til askesygen. Den er tilsyneladende gået lidt i sig selv, men jeg har måttet fælde mange syge asketræer for en halv snes år siden, da 'aketopsygen' som den kaldtes, var på sit højeste. Jeg har også fældet sunde asketræer, men har dog aldrig haft problemer med, at de skyder igen.

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 13. februar 2019 kl. 11.34

Vedrørende barfodstræer - Når man ryster al jorden af rødderne på sådan et træ, ødelægger man samtidig en stor del af de små rodhår, og det er netop i disse at rodaktiviteten foregår. Men hvis man planter træet om efteråret giver man træet tid til at gendanne disse inden det om foråret skal bruge dem i vækstperioden - derfor.
Man kan sagtens stævne Asketræer, så de skyder igen fra stubben. Når du har erfaring med andet, kan det skyldes at de træer du har fældet er gamle træer. Gamle træer kan godt miste evnen til at skyde igen fra stubben, hvorimod unge træer villigt sætter nye skud fra stubben.

14 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. februar 2019 kl. 18.11

Kim, jeg tror vi alle sammen er med at der sker en vis skade på rodsystemet når man sådan graver dem op og sender dem barrodede.
Alligevel er vi altså nogle som har en fornemmelse af at barrodede planter faktisk etablerer sig bedre. Mulige forklaringer:

1) Barrodsplanter dyrkes direkte i jorden på planteskolerne. Det gør at rodsystemet udvikler den rigtige struktur fra start i modsætning til planter i potter der udvikler et rodsystem som et garnnøgle.

2) Når barrodsplanterne plantes kommer de i direkte kontakt med den rigtige havejord. En pottet plante vil normalt være sat i en sphagnumbaseret pottemuld, så der bliver en overgang mellem to helt forskellige jordtyper rodsystemet skal finde ud af.

3) Ovnenævnte pottemuld komposterer faktisk og svinder væk med tiden. Dvs. at rødderne i den centrale del af rodsystemet i løbet af nogle år kan miste noget af den gode kontakt med jorden. I værste fald kan der opstå hulrum under planten. Det har jeg set med en solbærbusk engang.

4) De skader som sker på rodsystemet når man graver planten op før forsendelse er måske i sig selv med til at fremme ny rodvækst. Vi kender det alle over jorden. "Væksten følger saksen" siger man. Da den nye rodvækst kommer til at ske på blivestedet og spreder sig ud og går i dybden er den selvfølgelig mere værd for planten end en masse fine ubeskadigede rødder som ligger i et 3 liters garnnøgle. Faktisk anbefaler nogle (f.eks. Monty Don) at man raserer rodsystemet på pottede planter lidt når man sætter dem.

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 13. februar 2019 kl. 19.47

Asketoptørre er bestemt ikke over her i midtvest jylland. Mange træer er svækket og sidste tørre sommer har yderligere ramt dem på deres fugtige voksesteder. Efterårets regn har fået Honningsvampen til at brede sig som en steppebrand i haver og skove, så de svage træer vil sikkert dø helt.Svampen har været et stort problem i England i flere år.
Anne Marie

16 af 17 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Fabil Baron, 16. februar 2019 kl. 9.28

Slettet af administrator 17. februar 2019 kl. 21.11.

17 af 17 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Fabil Baron, 16. februar 2019 kl. 10.14

Slettet af administrator 17. februar 2019 kl. 21.11.

Nyt svar til emnet »Asketræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Asketræ

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider