Oprydning i egeføjbed.

Hej

Vi har ryddet op i et egeføj bed på 3x6m. Så gik den dag.
Planen er at der skal en ukrudsdug i bedet og granitskærver i. Herefter skal der laves huller til nogle rododendron.
Spørgsmålet er:
Hvor nøjsom skal man være, hvis man gerne vil undgå at der pludeselig kommer egeføj frem igen? Kan gamle rodstykker spire og komme op igennem dugen eller i samlinger?

Hej Morten Nørgaard

Man skal være meget grundig med at få fjernet rødder, stængler og småskud.
Læs evt. mere om emnet "Fjernelse af bunddække" i Havenyt's arkiv (bare skriv titlen i søgefeltet øverst til højre).

Det kan være en stor fordel at holde arealet helt bart i tre - fire måneder - dvs grave al fremvækst af Efeu op med greb en gang om ugen (i tørre perioder lidt sjældnere). Derefter kan jorden løsnes med greb og der kan anlægges nyt bed uden at anvende ukrudtsdug.

Rhododendron er en skovplante, som trives fint i et bed, hvor der er et tykt førnelag (dvs at der på jordoverfladen lægges 10 - 15 cm blanding af halvomsat kompost, gran-/fyrrenåle, halm / hø / sammenrevet græs fra plænen.
Hvis metoden med langsom overfladekompostering af et tykt førnelag anvendes er der ikke behov for hverken at købe sphagnum eller at lægge ukrudtsdug ud.
Førnelaget skal holdes vedlige ved at der årligt lægges lidt nyt materiale ovenpå det gamle - nogle spande fyrrenåle, et par sække halm / hø.

Skulle I have tænkt indkøb af sphagmun ind i planerne, vil jeg lige gøre opmærksom på, at anvendelse af sphagnum er ikke foreneligt med biodiversitetshensyn. En højmose er ca 1000 år om at regenerere og den er biologisk set et værdifuldt element i vådområder (det gælder uanset om sphagnum graves op i Danmark eller importeres fra Østersølandene!)

Anvendelse af ukrudtsdug bør man afstå fra - produktion og bortskaffelse er er energikrævende, CO2 -frigørende og et reelt ressourcespild.
Hertil kommer, at ukrudtsdug nedbrydes ganske langsomt i jorden over mange, mange årtier. Nedbrydningen sker blandt andet ved at plastmaterialet bliver "skørt" - det brækker så at sige fra hinanden og findeles. En lang periode optræder plasten på dette nedbrydningsstadium i miljøet som mikroplast.
Mikroplast er skadeligt for regnorme og mikroorganismer i jorden - de vokser meget langsomt og trives dårligt & får mindsket fertilitet Mikroplast's virkningen på planter og dyr er ikke vel-dokumenteret endnu.....Også af denne grund bør man afstå fra at anvende ukrudtsdug / plast der, hvor der findes andre erfaringsmæssigt sikre metoder til at opnå et godt resultat.

Jeg håber, at I imens I hviler Jer ovenpå knokleriet i dag vælger at overveje, om I kunne bruge økologiske metoder til at opnå et rigtblomstrende Rhododendronbed i stedet for at anvende de metoder, som plantecentre landet over anbefaler....

Venlig hilsen
Lone

Rododendron kræver surbundsjord og vil ikke bryde sig om tunge skærver ovenpå det sarte rodnet.

Og granitskærver er "sendt fra helvede", hvis der er træer i nærheden, for det er svært at fjerne grannåle og blade fra dem.

Hej Lone

Mange tak for dit svar og gode råd.

Jeg må indrømme at jeg ikke havde kendskab til hvad en ukrudsdug er lavet af. Men umiddelbart ser det ud til de generelt produceres af polypropylen. Så selvom jeg ikke lige frem kan finde nogle artikler om ukrudtsduge og mikroplast kan jeg godt se at der er overvejende sandsynlighed for at de afgiver mikroplast over tiden. Det er jeg ikke tilhænger af.
Jeg vil dog stadig gerne have en dug under skærverne. Jeg har ind til videre fundet to producenter der laver dem i natur matrialer. Den ene har en levetid på 4-5år, hvilket er i underkanten. Den anden har jeg efterspurgt producenten om levetiden. Den skal helst op på 7-10 år, så jeg overlever at skifte den.

Vi har faktisk et stort flot rodondendron bed i baghaven, så det er ikke det vi går efter her. Her skulle det bare være et par stykker.
Ideen er at få nogle planter der er grønne hele året, som også blomsterer, som bryder det lidt kedelige look af skærverne.
Grunden til jeg netop nævnte rodondendron var at jeg godt kan lide dem. Har du forslag til alternativer?

Hej Morten Nørgaard

Det bliver et skud i tågen fordi jeg ikke kender jordbunden, omgivelserne (vind, bygningers arkitektoniske udtryk, soleksponering mm)...

Der kan komme store oplevelser ud af vælge mellem arter, der hører hjemme i Danmark (eller som er kommet til at høre hjemme gennem de sidste 12000 - 14000 år - altså siden afslutningen af istiden).
Der er store biodiversitetsfordele ved at gøre det valg, fordi de insekter der har tilpasset sig planterne gennem årtusinder ikke har så let ved at omstille sig til et samspil de planter, der er indført til haveformål.
Import og opformering af planter til havebrug er først startet (i beskeden målestok til herregårde og pragtanlæg ved slotte) for ca 250 år siden - og er først eskaleret de sidste 100 år.
Det betyder, at mange af de planter, som sælges i Plantecentre så at sige ikke er "brugbare" for de hjemmehørende insekter - og de insekter som passer til de indførte planter har endnu ikke fuldt ud tilpasset sig dansk klima.

Så mine bud tager udgangspunkt i, at I har udsultet efeu-planterne i 3 - 4 måneder inden bedet anlægges(metode i kommentar nr 1).

Til solrige forhold med nogen vind på mager jord:
Find 5 - 6 store marksten og få dem placeret i bedet / hvis det passer bedre: byg et lavt stendige i bedets baggrund. Tænk over, om der kan være plads til et permanent fuglebad i en af stenene...
Køb 5 - 7 enebærbuske og placer dem som de ville gro i naturen - altså spredt "tilfældigt".
Underplant med hedelyng - og suppler evt med den lille bregne engelsød. Vær rundhåndet med antallet af planter, så der fra starten af er en nogenlunde sammenhængende flade af disse to.
Gød ikke !

Til vandrende / hel skygge i læ på muldjord:
Skaf nogle stykker fældet løvtræ - gerne tykke stammestykker - evt vindfældet, så der er rod-dele med. Placer stammestykkerne, så der er plads til planter imellem dem. Er der mulighed for lidt vand i en hulning på siden af en stamme ? Eller kan et fugledrikkested måske skabes på en anden måde, så det stemmer overens med de træstammer, der placeres i bedet.
Køb små taksplanter - vælg evt nogen med forskellig højde & drøjde - plant dem "tilfældigt".
Dæk den resterende jordflade med et lag halvomsatte blade fra løvtræer / buske, gerne med kviste, så bladene holdes lidt på plads i bedet (hækafklip fra fx bøg eller liguster vil være en fremragende løsning).
Derefter underplantes med: Hvid og blå anemone og martsviol; evt lægges løg høstet fra skovløg.
Også her gælder det om at være rundhåndet - selv om småplanterne ikke vil være særligt synlige før til foråret, fordi det brune jorddække af vissent løv og kviste jo dækker det meste af jordoverfladen.

Sten eller træstammer under biologisk nedbrydning tænkt ind i bedet fra starten skaffer livsbetingelser for insekter og et mylder af mikroorganismer og giver lidt læ ved jordoverfladen som gavner både store og små planter.

Mine forslag kan jo være "helt i hegnet" i forhold til, hvad der ellers foregår i Jeres have....
Det kan være lidt af en udfordring at skaffe planter af dansk oprindelse. Min erfaring er, at hvis man leder lidt på nettet kan man godt finde en planteskole som kan "levere varen".

Uanset om I vælger i bruge et af mine forslag eller I finder på noget helt andet vil jeg ønsker Jer rigtig meget haveglæde i denne sommer !

Venlig hilsen
Lone