Forum

Ø- bed rhododendron

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karin Nielsen, 12. maj 2005 kl. 13.25

Jeg har lavet et ret stortbed, vel 12 kvadratmeter, liiiiiiiiiige midt i græsplænen. Da det er meget vådt, (mose) har jeg lavet et højbed, bygget op af klyner. Så langt så godt. Men jeg er desværre ikke helt tilfreds og ved ikke hvad jeg skal gribe og gøre i.

Her er oplysninger
Som en ø på en stor græsplæne
Har plantet 12 forholdsvis små rhododendron i plantehuller med den rigtige blanding.

Indtil nu har jeg sat 2 paradisæbletræer (for at få lidt højde)
Spørgsmål
Hvordan pokker kommer jeg videre derfra.

Kan der plantes i klyner
Hvad med bunddække eller andet der passer til(det behøves vel ikke være planter til surbund.) Det varer vel også nogle år inden de er vokset til
Er der nogle der kan se det for sig og komme med gode ideer
På forhånd tak Karin

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe Dahl, 5. marts 2006 kl. 11.55

Sidste år anlagde jeg et surbundsbed. Jeg kantede bedet med store marksten og fyldte det op med spagnum.

I bedet er plantet forskellige rhododendroner, amerikanske blåbær, syrenhortensia og en kugleacasie. Som bundplanter har jeg brugt hostaer, astilbe, løvefod og forskellige primulaer. Jeg glæder mig i denne tid til snart igen at se bedet blomstre fra maj til langt hen i oktober.

Jeg håber, du kan få lidt inspiration af dette, ellers gå på planteskolen, hvor de har hæfter med planter til surbundsbed.

Venlig hilsen
Birthe Dahl

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorte, 6. marts 2006 kl. 8.31

Gå på biblioteket og lån Niels Skjødbergs bog: Rhododdendron-og hvad dermed følger.

En lækkerbisken for rhododendron elskere.

Der er også et afsnit om følgeplanter.

I mine rhododendronbede har jeg i bunden og ved siden af F.eks Astilbe, hasselurt, vinterglans,dagliljer,primula,hosta,gudeblomst,bronzeblad,tudselilje,trillium og skumblomst.

Hvis dine små rhododendroner er af en slags der bliver store med tiden,så vær opmærksom på pladsen.

Det er dog ikke problematisk at flytte rhododendron, det klarer de godt, selv i en anseelig størrelse.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 6. marts 2006 kl. 17.38

Fine forslag – men Løvefod (Alchemilla mollis) er en plante, jeg ikke synes passer til et surbundsbed. Den breder sig ved selvsåning, så man skal passe på, den ikke overgror de mere sarte bundplanter. Bronzeblad kommer hurtigt til at fylde meget. Hvis man har god plads, kan man lave et flot bed alene med bronzeblad. Løvefod gør sig fx. rigtig godt ved havedammen.

Nyt svar til emnet »Ø- bed rhododendron«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Ø- bed rhododendron

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider