Forum

Græsplæne – bedafgrænsning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2019 kl. 10.32

Jeg har nok omkring 150 m græskanter, som jeg stikker af mindst 2 gange om året. Første gang ved at vende i et spadestiks dybde og det er nemmest i let fugtig jord. Er jorden for tør, stikker jeg af med spaden og fjerner græs og ukrudt med håndkraft, efter at jeg har rystet så meget jord af som muligt. Træls men hyggeligt arbejde med en lydbog i øret og solskin på bagen.
Måske er tiden inde til at jeg får etableret en eller anden form for bedafgrænsning. Rustne plader vil jeg ikke ofre og det dur ikke i meters længde fordi alle kanter har nogle rundinger.
Hvad er jeres erfaringer med bedafgrænsning? Jeg har ingen robotklipper og vil heller ikke ha’ det. Nogen motion skal manden da også ha’...... siger han selv!

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2019 kl. 10.34

Ps. Jeg har prøvet forskellige afstikningsredskaber, men arbejder bedst med min spade.
Ingeborg

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 19. maj 2019 kl. 19.43

Hej Ingeborg Hansen

Jeg har arvet en kanttrimmer, som min søn ikke længere ville bruge, fordi den er med ledning. Den giver en stor arbejdsbesparelse. Det går virkelig hurtigt at trimme de mange kanter, som jeg også har.

Hvis du ønsker en bedafgrænsning, findes der plastkanter, som jo kan formes i en bue. Jeg har lige købt 9 m plastkant, der skal danne en buet afgrænsning mellem en sti med træflis og et bed. Det var irriterende, at træflisen hele tiden væltede ind i bedet. Nu er der mere styr på det.

Plast-materiale har måske ikke det bedste ry for tiden. Jeg synes, at det ser o.k. ud. Man kan få både grønne og sorte plast-kanter. Min er sort og stikker kun et par cm over jorden.

m.v.h.

Doris Møller

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2019 kl. 20.50

Tak for svaret. Vi ejer også en stor kanttrimmer med batteri. Måske bruger min mand den ikke ofte nok. Bruger du den hver gang du har slået græs? (Lige i øjeblikket 2 x om ugen, selvom der stadigvæk er bare pletter, hvor det eftersåede græs først titter op nu).

Jeg tror at jeg vil prøve en sort plastikkant langs hækken i første omgang.
Trimmere sviner en hel del ved at smide græsset over på fliserne.
Ingeborg

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 20. maj 2019 kl. 9.27

Hej igen

Det lyder som en god ide at afprøve en plastickant på et enkelt stykke.

Nu er der jo nok en forskel i den måde, vi passer græsplæne på. Min plæne bliver for tiden slået hver 14. dag, og ja, jeg bruger trimmeren hver gang. Men ikke langs flisekanter. Dér lader jeg bare plæneklipperen køre på fliserne med det ene hjulpar, hvilket stort set giver et udmærket resultat. En gang imellem – måske 3 gange i løbet af en sæson - klipper jeg lige græsset ved flisekanten med en almindelig saks. Som du skriver, kan man godt nogle gange nyde den slags pillearbejde – bare det ikke bliver for meget og for tit!

M.v.h.

Doris Møller

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Møller, 20. maj 2019 kl. 11.39

Vi bruger belægningssten langs kanten af græsplænen. Plæneklipperens hjul kan køre på dem, og der med slå alt græsset. Kanterne skal dog stikkes et par gange. Det er nemt, da kantstikkeren følger stenene.

Vh Helle

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. maj 2019 kl. 19.39

Tak for svaret. Jeg har allerede belægningssten langs nogle af kanterne. Det er fint nogle år, indtil græsplænen har vokset sig tykkere og hæver sig over stenene. Jeg har netop i dag lagt stenene om. De ligger op mod en anden kant, så stenene skulle pilles op og lægges i mere sand.
Det tror jeg ikke at jeg har lyst til på 150 meter kant og som du skriver, skal kanterne alligevel stikkes af. Efter snart 50 år med græsplænekanter er jeg helt god til at stikke kanter af med rn spade, men sjovt arbejde er det ikke :-).

Jeg prøver lige en plastikstrimmel langs en lige kant mod en hæk.
Ingeborg
Ps. Den sølle græsplæne skulle klippes, men et par eftersåede steder er lige spiret.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 10. juni 2019 kl. 8.56

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. juni 2019 kl. 9.41

Tak for linket. Min maskinpark savner ikke sådan en maskine. Det kan klares med de andre redskaber. Især er en fliserenser af denne type er kun anvendelig til flisebelægninger med gennemgående fuger.... og hvem har det? Mine fliser ligger i forbandt og til de sekskantede Bellahøj fliser er det også manuelt arbejde. I dag vil jeg dog finde højtryksrenseren og Patiocleaneren frem..... tror jeg nok..... eller bliver det manuelt med en lydbog i øret?
Man må også huske at maskiner til kantskæring ikke skelner mellem græs, senegræs og ukrudt som man ellers fjerner ved manuel kantstikning.

Nyt svar til emnet »Græsplæne – bedafgrænsning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Græsplæne – bedafgrænsning

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider