Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 31. maj 2019 kl. 8.31
Jeg har nyligt købt en spæd træpæon (ca. 10 cm bladstørrelse) på et plantemarked, der skulle blive gul.
Jeg har masser af sol i min have, men er i tvivl om, hvilken jordtype der vil passe den. Jeg havde tænkt på at placere den solrigt i et stendige (med jord), så den kunne stå i veldrænede omgivelser, da jeg kan se på billeder, at den ofte står på sten/grus.
Er der andet udover dræn, jeg bør være obs. for at få den til at udvikle sig godt? Hvilken slags jord fx?
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Mogens; E., 31. maj 2019 kl. 9.10
Mine står i alm. havejord og i fuld sol. De gror langsomt og er tørstige, men blomsterne er flotte. De blomstre ca.3uger tidligere end bonderoserne. Det er vigtigt at de plantes meget dybt, ellers kommer der rodskud op fra alm. pæon.
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 1. juni 2019 kl. 13.18
Den gule træpæon er som regel ikke podet... Jeg har en stor busk i haven (næsten 2x2m).. Den skal bare have det almindelig godt😉
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.