Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. juni 2019 kl. 20.29
Hej - Hvis nogen overvejer at kante græsplænen med plastikkanter, så se lige, hvad det indebærer ---- eller også har jeg båret mig tumpet ad!
strikingeshave.blogspot.com/2019/06/plastkanter-til-grs-een-gang-og-aldrig.html
Ingeborg
Skrevet af: Willy N, 9. juni 2019 kl. 20.46
@Ingeborg.
Du har ganske ret i, at det er besværligt, at ligge den kraftige græskant pænt.
Men den er effektiv mod rodukrudt!!
Det kan du så glæde dig over :)
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 9. juni 2019 kl. 21.03
Vi har lige bestemt at prøve det i kanten af et nyt bed. Spændende om vi kan få det til at lykkes.
Tak for advarslen.
Anne Marie
Skrevet af: Mogens; E., 9. juni 2019 kl. 21.17
De 3 cm. plastic som stikker op over jorden fik jeg hurtigt banket i stykker med græsslåmaskinen. Er gået tilbage til kantskæren med batteri.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. juni 2019 kl. 21.25
Kantskærer med batteri? Fortæl, fortæl. Vi er gået helt grassat med batteridrevne redskaber, bortset fra plæneklipperen. Du mener vel ikke bare en græstrimmer, som kan vandes lodret og vandret? Sådan en har vi .
Ingeborg
Skrevet af: Mogens; E., 9. juni 2019 kl. 22.55
Jo Ingeborg - jeg udtrykte mig forkert, det er en græstrimmer, som kan vendes. Den er let og effektiv.
Men din kan åbenbart vandes.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. juni 2019 kl. 23.12
Nej Mogens, he he, den kan hverken vande eller sprinkle, men så fint som manuel kantskæring bliver det ikke. Kræver lidt øvelse.
Ingeborg
Skrevet af: Doris Møller, 10. juni 2019 kl. 8.05
Hej Ingeborg Hansen
Jeg synes da også, at det var mere bøvlet, end jeg havde regnet med, at grave den plastickant ned. Jeg havde planlagt at ordne det i en håndevending en eftermiddag. Men da jeg så, at kanten snoede sig så voldsomt, lagde jeg den i en lige linje på græsplænen med nogle tunge ting ovenpå, sådan at den kunne blive rettet ud til næste dag.
Det hjalp.
Jeg håber, at du trods alt bliver glad for resultatet ;-)
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. juni 2019 kl. 8.41
Ja, det med en håndevending blev til en længere historie. Alene at sno strimlen ud, var lidt af en kamp. Det er sikkert en god ide at lade strimlen ligge med noget tungt over - og helst i solen, så varmen kan være med til at rette strimlen ud.
Det bliver min sidste og eneste græskant. Om vi så får den kørt i stykker, vil vise sig.
God pinse
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. juni 2021 kl. 9.24
Det var en god ide Doris. Se også denne video. Stadigvæk ikke helt nemt, men de bærer sig anderledes ad ved at lade kanten rette sig ud et par dage før den lægges i jorden.
www.youtube.com/watch?v=h1aQwtB5JNs
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.