Skrevet af: Jes Rehder, 21. juni 2019 kl. 18.40
Hej Alle
Er der en af jer der har løsningen på pæoner og regnvejr ?
jeg er træt af, hvert år, at når mine pæoner springer ud, ja så kommer regnen og blomsterne bliver så tunge at de ligger nede på jorden.
jeg prøvede i år at binde alle blomsterne op med pinde, men nej, stilken på blomsten bøjer bare lige under hovedet.
findes der en løsning ?
smil fra jes
Skrevet af: Freya Grossmann, 21. juni 2019 kl. 20.15
Prøv at søge på staudestøtte eller staudeholder. Så kan du finde sådan nogle ringe på ben. Man træder den ned om vinteren til fx 10 cm over jorden. Og så trækkes den op sammen med stayden/pæonen.
Køb dem i metal.
Skrevet af: Alice Greifenstein, 23. juni 2019 kl. 23.16
Jeg var heldig at få fat i ringe med net. På holderne på støttepindene er der en lille smart anordning, der gør det muligt at sammenkoble flere ringe (eller andet udstyr).
Efter megen søgning på nettet har jeg fundet ud af, at systemet hedder Peacock. Det fremstilles i England, forhandles i Holland, og man kan være heldig at få det i Sverige. Desværre har den lokale planteskole ikke mere nettene på 60 cm, som støttes af 2 pinde i siderne.
Jeg hører meget gerne, hvis nogen finder ud af, hvor man kan købe det på nettet, for jeg vil gerne have flere net med diameter 60 cm, som ikke skal mases ned midt i planten.
Det er simpelthen løsningen for den dovne, som gerne vil have flotte pæoner.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.