Forum

Lonicera xylosteum – dunet gedeblad.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. juli 2019 kl. 21.57

I baggrunden af et buskads mod min nabo er der et par eksemplarer af dunet gedeblad. De har stået der i mange år og er nok mere end 3 meter høje. Det er naboen, som har mest glæde af det smukke overhængende løv med de røde giftige bær. Jeg ser på de bare forvitrede stammer.
Jeg har klippet kraftigt i dem, men er ikke tilfreds med resultatet, så jeg vil gribe til saven. Naboen bliver nok ikke glad, for nu bliver der jo kig ind til dem og vice versa.(huset er udlejet på 9. År)
De tidligere ejere har for mange år siden fældet den af dem plantede hæk af rødgran, men en anden hæk er det aldrig blevet til. Derfor har vi et busket på det sted og er tilfredse med det. Nu er jeg ved at renovere og spørger om jeg kan save dunet gedeblad helt ned og om det vil skyde igen. Stammerne er nok omkring 8-10 cm i Ø.
Ingeborg

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 18. juli 2019 kl. 20.55

Hej Ingeborg -
det kan du - men det optimale tidspunkt er omkring 1. april. Gør du det nu, bør du mindst lade en enkelt gren være tilbage, for at være sikker på at træet klarer operationen.

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. juli 2019 kl. 22.43

Tak for svaret. Ud over de 6-7 tykkere stammer er der en masse tyndere og tykkere grene. Det er RIGTIG store buske. Jeg talte 25 årringe i en oversavet stamme. Problemet var den store bladmasse med rigtig mange modne bær for enden af de bare grene. Vi kværner alt og bruger det som bunddække, men det turde jeg ikke med alle de bær, så dem har jeg lagt et sted, hvor fuglene kan tage bærrene og de nedfaldne bær, som skulle blive til planter, kan hakkes om. Fuglene sørger i forvejen for nye planter hist og pist.
Det er mest af hensyn til naboen den gerne må skyde igen. Kan jeg så holde den nede ved regelmæssig klipning? Jeg var hele dagen om at gøre kål på den.
Ingeborg
.

Nyt svar til emnet »Lonicera xylosteum – dunet gedeblad.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Lonicera xylosteum – dunet gedeblad.

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider