Skrevet af: Sally Nielsen, 25. juli 2019 kl. 17.18
Hej, jeg bor i et rækkehus og bag min terrasse (sydvendt), som er adskilt fra haven med en smal ligusterhæk har jeg elefantgræs, som jeg i øvrigt elsker (de var her da jeg flyttede ind). De har dog bredt sig en del, hvilket egentlig ikke generer mig, MEN min genbo har spurgt om han må få nogle elefantgræs af mig. Det må han selvfølgelig gerne, da jeg sætter pris på godt naboskab og deling af haveplanter. Nu er mit spørgsmål så, hvornår er det bedst at grave nogle op? Skal vi vente til de er skåret ned, eller? Jeg har altid ladet mine elefantgræs stå vinteren over, selvom der var mange visne blade der fløj rundt i haven (og naboernes) - men elefantgræssene var så flotte om vinteren, når de var fyldt med rim (og vintersol). Tidlig forår har jeg så skåret dem ned - og hvert år er de dukket op igen og overrasket mig med deres fantastiske evne til at 'gro'..
Skrevet af: Sally Nielsen, 25. juli 2019 kl. 17.26
Ups, sorry, jeg mente selvfølgelig udtynde :) Fotoet var et efterårs/vinterfoto. Min elefantgræs ser grøn ud - også denne tørre sommer :)
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. juli 2019 kl. 17.47
Grav bare en god bid op til naboen, men gør det i efteråret, så den ikke kommer til at mangle vand, det nye sted.
Det kan være en fordel, at være to om at grave. Den slipper ikke så let... du kan evt. hugge nogle rødder med en økse eller spade. Vil mene, den ikke er sart.
Skrevet af: Sally Nielsen, 2. august 2019 kl. 11.51
Mange tak for svar Freya Grossmann... Vi bør vel 'klippe dem ned' inden opgravning, eller? Jeg plejer jo at lade dem stå henover vinteren fordi de er så smukke med vinterrim :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.