Forum

Grave lavendler dybere nu?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marianne L., 15. april 2020 kl. 1.16

Hej! Jeg ved at man kan placere lavendler i et dybere hul, hvis de er blevet tynde. Men kan man beskære dem samtidig eller er det enten eller nu i april?
Vh Marianne

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. april 2020 kl. 7.25

Hej Marianne Laflor

Hvis du placerer dine lavendeler dybere i jorden nu, kan du hjælpe dem ved at vande jorden godt igennem (30 liter pr m2) så snart du har afsluttet omplantningen og igen 1 gang om ugen de følgende tre uger.
Der sker jo skade på rodsystemet ligeså snart man graver planten op; den får svært ved at skaffe vand nok til blade og til blomstring. Men årstiden for omplantning af lavendler er nu.

Her er så dilemmaet:
Hvis du klipper lavendlerne efter omplantningen, får du ikke / meget sparsom blomstring i det her forår - til gengæld er chancen for at planterne kommer i trivsel pænt stor; især hvis du vander som omtalt.
Hvis du ikke klipper dem efter omplantning kan du risikere, at blade og blomsteranlæg tager skade på grund af vandmangel (fordi rodsystemet skal tilpasse sig efter omplantning) - og så får du heller ikke blomstring. Hvis skaderne på rodsystemet er store kan bladene komme til at mangle vand i flere uger (selv om du vander som omtalt) og så vil de - og måske de yderste skudspidser - visne. Sker det står du med en dobbeltskade, fordi lavendler kun sætter nye skud sparsomt fra gamle skud (= forveddede skud der har barklag).

Men som med alle andre dilemmaer: Man må jo tage det valg der giver bedst mening...

Venlig hilsen
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne L., 19. april 2020 kl. 8.03

Hej Lone

Mange tak for dit svar. Jeg endte med at grave nogle af dem længere ned nu og kun klippe resten. Fordi jeg fik ondt i ryggen. Så nu kan jeg følge med på dem, og se hvordan det går.

Vh Marianne

Nyt svar til emnet »Grave lavendler dybere nu?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Grave lavendler dybere nu?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider