
Skrevet af: Ove Nielsen, 20. september 2020 kl. 13.23
Hej herinde..
Er der nogen der kan af/bekræfte om dette er hæg.
Mvh Ove

Skrevet af: Anonym bruger, 20. september 2020 kl. 13.58
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Anonym bruger, 20. september 2020 kl. 13.59
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: James F., 20. september 2020 kl. 14.09
Ja, det er en hæg.

Skrevet af: Ove Nielsen, 20. september 2020 kl. 14.15
Hej Søren , jeg har lige et billede mere, jeg skulle nok ha taget et af hele træet..træet er ikke stedsegrønt og er 3-4 m højt.


Skrevet af: Ove Nielsen, 20. september 2020 kl. 14.16
Tak for svar James, jeg tror også det er en hæg, vil bare være helt sikker, da jeg tænker på at bruge bærrene til snaps.
Skrevet af: Anonym bruger, 20. september 2020 kl. 14.17
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Anonym bruger, 20. september 2020 kl. 14.19
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Skrevet af: Knud Halskov, 22. september 2020 kl. 8.16
Det er Glansbladet Hæg, Prunus serotina, og er nem at skelna fra Almindelig Hæg, Prunus padus pga. de blanke blade. Den er dømt invasiv, altså et træ man helst ikke skal plante.
Skrevet af: Lone Brems, 22. september 2020 kl. 12.46
Hej Ove & alle
Lige som supplement til Knud Halskov's indlæg nr 8 :
Sakset fra Miljøstyrelsens vejledning om bekæmpelse af Glansbladet hæg
"Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke. Den truer således disse naturtyper samt skovbruget. Glansbladet hæg etablerer sig let i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret.
Arten er næsten fast inventar i de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som så kan spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter.
De første år efter introduktion til Danmark spirede frøene ikke i naturen. Men senere har glansbladet hæg dannet en race, der kan sprede frø under danske vækstbetingelser.
Status for bekæmpelse
Arten bør bekæmpes. Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men effektiv."
Jeg har selv samlet erfaring med bekæmpelsen af Glansbladet hæg fra naturpleje dels i Nationalpark Mols Bjerge og dels i et fredet overdrevs- og strandområde på Norddjursland.
Og jeg kan bekræfte, at der er tale om en længerevarende indsats, hvis småplanterne overlever de første 3 - 4 år. Der skal på det tidspunkt sættes ind med hyppige nedskæringer til jordoverfladen over de følgende tre - fire års vækstperioder.
Venlig hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.