
Skrevet af: Bente Dam Hansen, 4. oktober 2020 kl. 12.04
Dette træ (store busk) har stået i vores have i 28 år! Det blomstrer med røde blomster forholdsvist tidligt, vist nok i maj. P.t. er der små røde bær på træet.
De senere år har det kun blomstret 1 uges tid. Er det for gammelt og klar til at blive fjernet? Vi har beskåret det hvert andet år de seneste 4–5 år uden synderlig forandring.


Skrevet af: Lars Holt, 4. oktober 2020 kl. 12.21
Er det paradisæble?

Skrevet af: Bente Dam Hansen, 4. oktober 2020 kl. 12.36
Nej, der er ingen æbler, heller ikke bitte små nogle.

Skrevet af: Bente Dam Hansen, 4. oktober 2020 kl. 12.37
Nej, der er ingen æbler, heller ikke bitte små nogle.
Skrevet af: Anonym bruger, 4. oktober 2020 kl. 14.37
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Skrevet af: Bente Dam Hansen, 4. oktober 2020 kl. 20.58
Hej - jeg tog dette foto af blade og bær i dag.


Skrevet af: Bente Dam Hansen, 4. oktober 2020 kl. 20.59
Og endnu et foto


Skrevet af: Bente Dam Hansen, 4. oktober 2020 kl. 21.00
Jeg ved ikke selv, hvad det er
Skrevet af: Lone Brems, 5. oktober 2020 kl. 8.18
Hej Bente Dam Hansen
Et muligt bud kunne være en af de mange frøformerede Cotoneaster - fx watereri. Spørg evt fagfolkene på en planteskole.
Den former sig som et lille træ under gode læforhold - men det er jo helt tydeligt, at dit eksemplar (uanset om arts-forslaget er rigtigt eller ikke) har det dårligt. Lidt i retning af et såkaldt veterantræ eller en træ-ruin...
Set med "insektøjne" er træ-ruinen jo et høj-kvalitets sted i haven. Der er revner og sprækker til gode skjulesteder.
Der er nok også revner helt ind i veddet - og dermed let adgang til æglægning for de, som har brug for død vedmasse til larveopforstring.
Set med "fugleøjne" er træ-ruinen et fint spisested - hvis man er en fugl, som lever af (eller hvis unger lever af) insektyngel.
Så hvis træet ikke står i vejen kan det jo blive et flot voksested for fx vild kaprifolie (=almindelig gedeblad) samtidig med at træets kvaliteter for insekter og fugle bevares og endda udvides med redemuligheder.
Kaprifolie har brug for et "klatrestativ" for at danne blomstende skud - og vil kvittere med et væld af blomster, som er søgt af natsommerfugle og af humlebier. Natsommerfuglene kan i juli og august være så talrige, at flagermus finder fourageringsmuligheder der.
Men selv om disse naturoplevelser kan være attraktive er det jo langtfra sikkert, at det i sig selv er tilstrækkeligt til, at du lader saven blive i redskabsskuret - og det er jo helt din beslutning, hvilke planter du vil give livsmuligheder i din have.
Venlig hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.