Forum

Opstammet syrenhortensia, hvor høj

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marie Breum, 16. oktober 2020 kl. 10.02

Hej alle

Jeg har en opstammet syrenhortensia stående i min have. Jeg håbede, at den kunne vokse sig godt op i højden, men ser ikke den store udvikling endnu her på 2. år.

Hvad kan jeg forvente af sådan en opstammet plante? Vil den vokse som den ikke opstammede? Er det hensigtsmæssigt at lade den vokse sig stor, eller er der fare for at den så knækker? Kan jeg eventuelt understøtte den?

Mvh Marie

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 16. oktober 2020 kl. 12.19

Her er en god artikel, der muligvis giver svar på dine spørgsmål

www.isabellas.dk/haven/traeer-og-buske/syrenhortensia-havehortensia-pasning-og-pleje

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. oktober 2020 kl. 18.16

Jeg har rigtig mange Hortensiaer, heriblandt også den du kalder syrenhortensia. Det er det samme som sorten Paniculata. Mine er dog ikke opstammede, men bliver klippet ned til stammen, som efterhånden er ca. 30-40 cm over jorden. Herfra får den de meterlange blomsterstilke, som på billedet.
Ingeborg

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Hemmingsen, 20. oktober 2020 kl. 11.25

Hejsa Marie

Det kunne være rigtigt godt med nogen billeder, også hvis du kan dele præcis hvilken sort der er tale om. Der er kommet nogen nyere sorter som vokser mindre kraftigt fx. 'little lime' (ikke at jeg ved om den er kommet opstammet endnu...)

Du spørger hvad du kan forvente af sådan en drønnert, nu bliver det langt og måske også lidt rodet :)

Hydrangea Paniculata, som du har, blomstrer på årsskud, det vil sige at den blomstrer i enden af de grene som vokser frem i foråret. Det vil sige, lader du den bare vokse år efter år, så kommer blomsterne til at være højere og højere oppe. Der er selvfølgelig en grænse for hvor højt oppe, typisk 2-3 meter. Lader man den bare være, vil årsskudene blive kortere og blomsterne også mindre. Og den bliver ”bar i bunden” det vil sige at der primært er blade og blomster i toppen. Jeg syntes personligt den bliver pænest med en årlig tilbageskæring eller som minimum hver andet år.

Som Ingeborg så fint beskriver det, skærer man den tilbage i foråret, så skyder der nye grene fra der hvor man klippede og i enden af dem, kommer blomsterne. Nyvæksten på en busk som trives godt, er op til en meter, så man kan skære den en meters penge tilbage ifht. der hvor man gerne vil have blomsterne. En opstammet busk er (meget forsimplet) bare en enkelt gren som har fået lov at blive lang hvorefter den er blevet beskåret i den højde hvor man ønsker ”kronen”. Så hvor Ingeborg skærer tilbage til 30-40 cm over jorden, så er din ”skåret tilbage” til fx en 1,20m over jorden. For enden den nye ”stamme”, vil busken så skyde nye grene og blomster. Så man har egentligt bare flyttet stedet hvor busken starter fra jorden og lidt op.

Så hvor stor bliver den? mit bud er at du ikke skal forvente at den bliver mere end en god meter over der hvor stammen slutter. Det kan godt være du kan få en ½-1 meter mere ud af den, men jeg tror ikke du vil syntes at den er køn når den begynder at blive ”bar i bunden”. (bunden vil så her være der hvor stammen slutter). Tror ikke du skal være bange for at den knækker, men du kan godt opleve at enkelte af de nye grene bukker under for vægten af de store blomsterhoveder.

At du ikke har set den store udvikling på 2. år er lidt skidt, det er normalt meget nemme og livskraftige planter som klarer sig de fleste steder. Det er som udgangspunkt en skovplante så den trives bedst med fugtighedsbevarende næringsrig jord og gerne lidt vandrende skygge i løbet af dagen. Det kan jo være svært at skabe skygge, men kompost og vand kan du godt sørge for. Hvis der er meget vind så vil den også blive hæmmet i vækst. Så står den midt på plænen i råjord i et nybygget kvarter så kommer den til at have det hårdt 😊

Min anbefaling til dig er at lade den være. Til foråret skærer du grenene tilbage til 10-15 cm fra ”stammen”, sørger for den ikke tørrer ud, giver den noget kompost og så vil der skyde nye grene og du vil en mere frodig blomstring. Så må du vurdere om den er stor nok til sommer.

Håber det besvarer nogen af dine spørgsmål, ellers skyd løs.

Mads

Nyt svar til emnet »Opstammet syrenhortensia, hvor høj«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Opstammet syrenhortensia, hvor høj

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider