Forum

Plantesække som jordforbedring

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lars Sommer, 1. april 2021 kl. 8.23

Hej.

Jeg skal have genplantet et mindre område i min have med stauder og diverse blomster/planter. Jorden er utroligt lerholdig, og jeg ønsker at udskifte/forbedre denne med bedre jord.
Så vidt jeg kan læse mig til herinde, er der ikke den store forskel på dyr og billig plantejord. Men kan jeg bruge disse plantesække (til 10 kr. for 40 ltr) som jord i haven? Literprisen er jo væsentlig billigere end en big bag med jordforbedringsjord.

På forhånd tak.

1 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2021 kl. 9.35

Jeg har brugt plantesække og blandet med næsten lige så meget sand til jordforbedring på lerjord.
Sand er almindeligt gult bakkesand, som også bruges ved fliselægning.
Ingeborg

2 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Sommer, 1. april 2021 kl. 16.31

Mange tak for dit svar Ingeborg.
Ok, så jeg vil kunne skabe en fin jordbund ved hjælp af mange plantesække, og poser med sand? Vil sådan noget strandsand som dette være lige så fint? www.jemogfix.dk/safestone-strandsand-15-liter-02-mm/4174/9018782/

Mvh
Lars

3 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2021 kl. 17.28

Hej Lars
Det sand du nævner er alt for fint - det må gerne være groft sand, som skaber luft til leret. Se min blog:
strikingeshave.blogspot.com/2019/04/grsplne-med-masser-af-mos-vertikulering.html

4 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2021 kl. 17.28

Hej Lars
Det sand du nævner er alt for fint - det må gerne være groft sand, som skaber luft til leret. Se min blog:
strikingeshave.blogspot.com/2019/04/grsplne-med-masser-af-mos-vertikulering.html

5 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Sommer, 1. april 2021 kl. 19.27

Hej igen.
Tak for linket! Det var vist også et halv-stort projekt 🙂
Nå men jeg kan godt se at sandet skal være grovere. Jeg har læst at det kan være noget 0-0,4mm sand til sådan et jordforbedrings projekt, f.eks. www.jemogfix.dk/safestone-brolaeggersand-15-liter-04-mm/4174/9024303/
Det kan vel godt fungere?
Men 3 dele jord til 5 dele sand lyder dog lige lovlig sandet?

6 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2021 kl. 20.43

Hej Lars. Det er alt for dyrt at købe sækkevis. Bor du ikke i nærheden af en murermester, grusgrav eller en anden, der har 1m3 sand? Det kan man aldrig få for meget af, når man bor på en lerjord.
Det var ikke for meget sand, for du skal jo regne med at det bliver blandet med diin lerjord. Det sørger småkravl og regnorme for.
Ingeborg
Ps. Jeg fik mit hos en lille entreprenør, der hentedevrigeligtbtil sig selv.

7 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 1. april 2021 kl. 20.43

Det er fire gange så dyrt, som når jeg køber det i løs vægt i byggemarkedet. Og henter man det i en grusgrav, må det kunne købes væsentligt billigere.
Du får ikke megen jordforbedring med 15 kg grus.

8 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2021 kl. 20.43

Hentede rigeligt til sig selv ! Sorry!

9 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 2. april 2021 kl. 20.40

Hej Lars Sommer

Når du vil dyrke diverse blomster og stauder er der ikke nogen god grund til at anvende plantesække - slet ikke, hvis de (hvad de fleste gør) indeholder sphagnum.

Du kan med fordel anskaffe harpet muld (muld hvorfra er sorteret sten, bark, smågrene over ca 10 mm - eller der er anvendt et endnu finere sold, så er der ikke emner over 6 mm i mulden.
Nogle firmaer oplyser om sandindholdet - og hvis du går efter muld med høj andel af sand kan du springe over også at købe groft sand.
Harpet muld kan købes i portioner helt ned til 1 kubikmeter.

Når du har gennemført plantningen / det du sår er kommet godt igang, kan du - hvad der også vil lette lugearbejdet meget ! - give bedet et brunt jorddække med græsafklip, havekompost, vissent løv eller finthakket hækafklip.
Et brunt jorddække vil være fremmende for den biologiske aktivitet i jordens øverste lag - orme trives fx meget bedre under jorddække end på arealer, hvor jorden "ligger bar" & der er gavnlig fordampningsreduktion så dine nye planter trives bedre.

Venlig hilsen
Lone

10 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. april 2021 kl. 21.00

@ Lone Brems
Vi kender jo ikke spørgerens forudsætninger for at anskaffe det han mener at have brug for. Hverken økonomisk eller mobiliteten. Bil, cykel, trailer.
Du gør ofte tingene mere komplicerede end de bør være. Mange skal jo i gang før de kan bruge sidste afsnit i dit indlæg. Der opstår flere spørgsmål end svar for en nybegynder.
God påske
Ingeborg

11 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Sommer, 2. april 2021 kl. 21.15

Hej alle.
Mange tak for jeres besvarelser.
Mht. grus findes der en udbyder i Roskilde hvor jeg bor. Den mængde jeg skal bruge er dog ikke stor nok ifht. at skulle finde en bil med krog samt en anhænger. Selvom det er billigere, vil det være nemmere og mere bekvemt at køre et par gange med min stationcar fra et byggemarked.

Tak Lone for dit uddybende indlæg! Hvis jeg søger på harpet muld er det big bags løsninger der kommer frem. Og det stemmer ikke helt overens med proportionerne.
Det efterlader mig dog med spørgsmålet om alm billig plantejord er godt nok, nu hvor det indeholder for meget spagnum? Så vidt jeg kan se herinde på forummet kan jeg sagtens bruge plantejord og blande det op med grus og evt. lidt jord fra genbrugsstationen?

@ingeborg - tak fordi du har øje for 'en nybegynder' 😉

12 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. april 2021 kl. 11.27

@Lars Sommer
Det er af økologiske hensyn man er bekymret for brug af spagnum og for at reserverne i form af højmoser ødelægges. Planterne derimod nyder det i rette forhold: blandet med grus, havejord og eventuel kompost.
Der går ret mange år, før vi på de tunge lerjorder kan få en nogenlunde fin plantejord som er velegnet til mange forskellige planter.
Prøv om du kan få en en slat sand hos en kloakmester, entreprenør anlægsgartner eller direkte fra en grusgrav. Mange bygherrer står med en slat sand, de ike kan bruge til noget.
På et tidspunkt havde vi en vaks brugsuddeler, som fik et vognmandsfirma til at læsse nogle m2 sand af i et hjørne af parkeringspladsen. Her kunne vi hente det i spandevis for en ti’er. Det er sådanne initiativrige personer vi har brug for!
Ingeborg

13 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Hemmingsen, 4. april 2021 kl. 20.30

Hejsa Lars, skriv mig en PM med adresse så kommer jeg forbi i morgen mandag formiddag med et læs lige dele kompost og grus jeg har til overs, vel samlet set en halv kubikmeter. Perfekt til forbedring af lerjord, for det har jeg lige brugt det til :)

Mads

14 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Sommer, 4. april 2021 kl. 22.42

Hej alle.

@Mads
Tusind tak, det er virkeligt pænt af dig! Men i dag er vi netop blevet færdige med projektet, og har nu en fin ny jord bestående af plantesækkejord, spagnum (fyfy, det ved jeg nu), frisk hestemøg fra rideskolen, lidt sten/grus samt jord fra vores gamle have.

@Ingeborg
Mange tak for tippet, og dine gode råd!

15 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Hemmingsen, 5. april 2021 kl. 8.13

Perfekt, held og Lykke med projektet :)

Nyt svar til emnet »Plantesække som jordforbedring«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Plantesække som jordforbedring

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider