Forum

Blodbøg eller rødeg?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kaare Rasmussen, 21. juli 2021 kl. 11.08

Ny hæk mod vej, ca 25 meter. Jeg vakler mellem blodbøg og rødeg.

Er der nogen fordele eller ulemper ved den ene i forhold til den anden?

Hvis hækken er standard 2 meter, holder blodbøgen på bladene, så vidt jeg kan se rundt omkring. Jeg har sværere ved at finde en hæk af rødeg at studere.

Nogen der har erfaring med den ene eller den anden type?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. juli 2021 kl. 18.26

Hej Kaare Rasmussen

Rødeg har årlig tilvækst er 30 cm i højden og 20 cm i bredden.
Kan blive udsat for Ege-processionsspinder, som er kendt for tidvist stor udbredelse i lokalområder. Den er i Danmark på nuværende tidspunkt kun kendt fra Bornholm!
Egeprocessionsspinderen giver alvorlige allergiske reaktioner ved berøring og håndtering af larvehobe (grupper af larver i beskyttende spind) og ved færdsel på og håndtering af jordoverfladen der, hvor den måtte være / have været tilstede større antal.
De senere år er den blevet betegnet som invasiv art og heftigt bekæmpet i områder omkring London.

Læs evt mere om Ege-processionsspinder her:
videntjenesten.ku.dk/skov_og_natur/skader_paa_skov/insekter/08.10-25/

Rødeg har ikke bladene siddende på kviste og grene i vinterperioden og har 3 - 4 uger sende løvspring gift bøg.
Bladene af ege-arterne omsættes lidt langsomt i kompostdyngen på grund af indholdet af garvesyre - man kan evt tilføre lidt jordbrugskalk for at balancere den syre, der frigives under nedbrydningen.

Rødbøg har en smule større højdetilvækst på 35 cm pr år; breddetilvæksten svarer til rødeg's.
Rødbøg holder ligesom alm bøg bladene hen gennem vintermånederne. Først 3 - 4 uger før løvspring drysser de af og giver lidt feje- eller opsamlingsarbejde i den periode.
Bladene af bøgearterne omsættes på samme langsomme måde som blade af ege-arterne. Også her kan tilsætning af kalk balancere syren som frigives i nedbrydningsperioden.

Men man skal forvente en omsætning på op til to år, hvis andelen af vissent løv udgøre mere end en fjerdedel af en kompostdynge.
Og man skal som sagt forvente en kompost med et vist indhold af syre, hvis man undlader at tilsætte kalk til komposten.
(Bladkompost er iøvrigt fremragende som jorddækningmateriale).

Så der er forskelle på de to hæk-kandidater!

Og når du har taget beslutningen - vær opmærksom på den optimale plantningsperioide.
For barrods-udgaven af bøg er medio september - medio april bedst egnet og for eg er det medio oktober til medio maj der giver det sikreste resultat.
For detaljerede forsøgsresultater se evt. her:
cms.ku.dk/upload/application/pdf/55/b0/55b03054/04.06-07P_4_6_7_97.pdf
Containerplanter har noget større tolerance hvad angår plantningstidspunkt.

Venlig hilsen
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaare Rasmussen, 22. juli 2021 kl. 7.22

Hej Lone

Tak for svar. Det var meget informativt og præcis den information jeg var ude efter.

Jeg har egentlig en gammel forkærlighed for eg, men det faktum at rødeg stammer fra Nordamerika, og dermed egentlig er et fremmedelement, trak ned.

Selv om risikoen for processionsspindere nok er meget lav, hælder det, sammen med de manglende blade om vinteren, vægten over mod blodbøgen.

Jeg var i forvejen opmærksom på plantetidspunktet, men ville skyde mig ind på det nøjagtige plantevalg i god tid.
Faktisk er der en del steder der slet ikke sælger hækplanter til levering nu. Hvilket er godt for planternes overlevelse.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 22. juli 2021 kl. 19.19

Hej Kaare
Min erfaring er at eg og da slet ikke rødeg - dur til hæk. Du skal ikke plante nu - det vil være alt for risikabelt - og med bøg skal du være opmærksom på at barrods planter efter de gamle regler i planteskoler først bør tages op efter 10. november - for at være sikker på at de er tilstrækkeligt afhærdede - og jeg ved godt at der er flere der sælger dem før, men risikoen er at de i løbet af de næste 2 år - bare dør. Og arbejdet med at plante er langt mere værd end planteprisen, så du må bare vælge hvad du vil. Iøvrigt skal du også være opmærksom på at bøg ikke tåler for meget træk - og bør have et lille tilskud af "gammel bøgebund", d.v.s. halvt omsatte bøgeblade - for heri er nogle mikronæringsstoffer, som bøgen skal have for at optage næring. Hvis de ikke får det, kan det være de ikke gror tilstrækkeligt de første år. Men efter disse vejledninger kan du normalt få en flot hæk i løbet af ganske få år. Og en af fordelene ved bøg er at det er nok at klippe en gang årligt - sidst i august.

Nyt svar til emnet »Blodbøg eller rødeg?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Blodbøg eller rødeg?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider