Hurtigt voksende træer

Mon nogen af jer har et par bud på, hvilke træer, jeg skal vælge, når jeg gerne vil dække ind til naboens meget lidt skønne ladebygning?

Vi har et udmærket forhold til naboen, som er indforstået med, at vi planter træer.

Træerne skal op i omkring 10-12-15 meters højde – og altså gerne vokse kraftigt/hurtigt.

Jeg har selv tænkt på rød-el eller spidsløn. De bliver godt nok op mod 20 meter, men hvis bare kronen begynder fire-fem meter over terræn, vil de fortsat dække ladebygningen, når de om mange år når deres fulde højde.

Så er der nogen af jer, der har forslag til hvilke træer, jeg skal vælge?

På forhånd tak.

Kejsertræ og trompetkrone er 2 meget hurtigt voksende træer og med flotte blomster.........

Tak for svar . Jeg kender ikke disse træer, men undersøger med det vuns...

Mvh Charlotte

Tak for svar . Jeg kender ikke disse træer, men undersøger med det vuns...

Mvh Charlotte

Tak for svar . Jeg kender ikke disse træer, men undersøger med det vuns...

Mvh Charlotte

Hvad med at plante stedsegrønne planter.? De dækker bedre. Ellers er visse sorter af popler også anvendeligt.

Tak for svar, Duun
Stedsegrønne er jeg ikke så begejstret for. Popler har jeg overvejet, men de bliver nok alt for høje, tror jeg.

Måske et hegn af forskellige arter af Pil (Salix) kunne være en mulighed.

Pil vokser rimelig hurtig, og hvis du vælger at lave et hegn af forskellige pil i blanding, vil du kunne få nogle der breder sig forneden (evt. ved at beskære disse), samt andre der går i højden. Der findes Pil med forskellige højdevækst, fra kæmpetræer til små buske, så vælg nogle arter, der opnår den passende højde uden at blive for store.

Hej Kim
Pil kunne være en ide, ja. De vil passe godt på engen over mod laden, og hvis det kan lade sig gøre at få nogle i forskellig højde, er det bestemt en mulighed, jeg vil undersøge nærmere.

Og rød-el - har du/ I nogen mening om dette træ i denne sammenhæng?

Hej Charlotte Henriksen

Ved ønske om at "skjule" bygninger ude i det åbne land bør der tages hensyn til, hvilke hjemmehørende træarter, der i forvejen giver karakter til landskabet omkring bygningen.

Ved siden af dette hensyn er der også hensynet til, at en (kort) en-linjet og ensartet trærække medfører risiko for, at der opstår huller i rækken, som er svære at efterplante i, fordi konkurrencen om vand og næring bliver for hård for unge nyplantede træer.
I det endelige valg spiller jordbunden en rigtig stor rolle og det gør fordelingen mellem sol og skygge også.

Spidsløn er velegnet under lidt tørre forhold og er vindtålsomt og ikke er så krævende med fordelingen mellem skygge og sol. Spidsløn har god årstilvækst på ca 75 cm i højden og 50 cm i bredden.

Rødel og pil er bedst egnede til fugtige eller vandlidende arealer.

Mit bud er, at du overvejer vintereg i blanding med spidsløn (begge er vindtålsomme, eg mest) og eventuelt buske som fx tjørn, tørst, kvalkved og hassel. Det kræver noget mere plads, men kan planlægges med buskrække ind mod bygningen, høje træer i en midterrække og buske i rækken længst væk fra bygningen.
Sådan en plantning vil skjule bygningen mest muligt fra jordniveau og op til kronerne top, men alligevel være "medgørlig" ved facade- og tagvedligeholdelse. Den kan evt suppleres med hvidel som såkaldt ammetræ i de første 5 - 8 år.
Ved at tænke i flerrækket hegn opnås gevinster for dyrelivet - både for fugle, pattedyr og insekter, som indfinder sig efter ganske få år efter plantningen.

Afstanden mellem bygningen og rækken med store træer bør være mindst 10 meter for at sikre en god kroneudvikling - dvs at buskrækken nærmest ved bygningen kan plantes ca 7 - 8 m fra denne.

Når eg er interessant er det, fordi det er et træ der har vokset i Danmark i mere end 10.000 år og huser/ yder i sin levetid - på flere hundrede år - gode fouragerings-, føde og skjulmuligheder for mere end 800 insektarter. Derudover er eg et træ, som producerer såkaldte aerosoler, som har stor positiv indvirken på mikroklimaet.

Der er naturligvis behov for regulering af ukrudtsvækst helt tæt på de nyplantede træer de første 4 - 6 år - også den opgave skal medtænkes i beslutningen.

Held og lykke med dit projekt og med dit gode forhold til "naboen med laden".

Venlig hilsen
Lone

Tak, Lone Brems, for et virkelig inspirerende og lærerigt input. Jeg har selv overvejet flere af de forhold, du gørt opmærksom på - men ikke helt så kvalificeret og gennemtænkt.

Der er tale om tung lerjord, som bliver temmelig våd i regnfulde perioder, så rød-el og pil skal med i udvalget.

Dine forslag til træsorter vil jeg gå videre med, jeg havde f.eks. slet ikke tænkt på vintereg, fordi eg traditionelt vokser langsomt. Men i denne sammenhæng, tror jeg, den vil fungere fint, som du netop skriver.

Jeg har allerede hasselbuske, som jeg kan flytte over i dette sammenbragte træ- og buskområde.

Og så har jeg et godt øje til hæg, majtræet, som blomstrer så smukt.

Tusind tak for dit bidrag.

Hej Charlotte Henriksen

Jeg er glad for at du kan bruge lidt af mit input - og om ikke andet så til at tænke videre med ;-)

Ganske kort vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at man kan få leveret glansbladet hæg og almindelig hæg lidt i flæng fra mindre seriøse forhandlere af hegnsplanter.
Så hvis du ender op i en beslutning om at anskaffe hæg-planter er det vigtigt, at du sikrer dig, at få leveret Almindelig hæg ( Prunus padus ) og ikke Glansbladet hæg ( Prunus serotina ).
Glansbladet hæg er en invasiv art, som man først ikke troede kunne frøformere sig i det danske klima - det har vist sig, at det kan den. Den er vanskelig at fjerne fra en lokalitet, fordi den er villigt frøspirende og tilpasningsdygtig til en meget stor variation i vækstvilkårene.

Almindelig hæg kan gro under fugtige og decideret våde forhold på de fleste jordbundstyper, er vindtålsom og kan tilpasse sig skyggede forhold - så den vil kunne trives under de forhold, du beskriver i indlæg nr 10 og er en fin foderplante for fugle.

Venlig hilsen
Lone

Tak for rådet, Lone. Jeg kan se, at flere førende planteskoler faktisk sælger glansbladet hæg uden at gøre opmærksom på, at den er en invasiv art, som det er vanskeligt at slippe af med.

Jeg var ikke klar over denne problematik, så jeg er glad for, at du gjorde mig opmærksom på den. Tak.

mvh charlotte