Forum

Produkt til Måling af behov for vanding

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lone F., 14. september 2022 kl. 9.35

Vil en af jer have-elskere fortælle mig, hvordan jeg kan måle, om mine planter i krukker og i bede trænger til vand?

Så man slipper for at stikke fingrene i jorden :-)

Meget gerne med link til hvilket produkt, jeg skal købe.

På forhånd tak.
Mange hilsner Lone

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 14. september 2022 kl. 11.53

Hej Lone

Problemet er at hvis vi linker til en, der sælger disse produkter laver vi reklame og dermed bryder reglerne i Havenyt.
Men det er rigtig, at der findes nogle måleinstrumenter, der viser noget om hvor meget vand de enkelte planter skal have, men min erfaring med dem er at de er upræcise og derfor ikke er til at stole på. Så jeg vil ikke råde dig til at smide penge ud på dem.

Derimod vil jeg bruge fingrene . Du kan også veje dine potter, men også dette er for besværligt..

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone F., 14. september 2022 kl. 21.47

Tak for dit svar, Søren :-) jeg må evt. tage nogle tynde handsker på :-D

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. september 2022 kl. 23.57

Der er mange måder at finde ud af planters vandbehov på. Øvelse gør mester! …… jeg se på jordens farve om den er tør eller våd. Jeg kan banke på nogle af mine krukker og høre om der skal vandes. Desuden er der planter, der skal have vand til rådighed hele tiden mens andre gerne må tørre ud mellem vandingerne. …. Og så er der planter der hænger med hovedet og demed siger: “vand mig”. Endelig kan man købe planter, der kan nøjes med en vanding med bestemte mellemrum. Jeg har vandingsdag for mit grønne indendørs hjørne hver mandag.
Det er blandt andet årsag til at sammenplantninger fra blomsterhandleren ikke holder i ret lang tid. Der bliver plantet sammen for øjets skyld og ikke efter planternes behov.
:-) hvad vil du måle med handsker på??

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 15. september 2022 kl. 2.25

Planter i krukker bør du vande godt og grundigt hver 14. dag, sørg for at overskydende vand kan drænes af. HUsk at gøde i fast form.

Sjatvanding er det værste, også til dine bedplanter, vand hellere godt igennem end, sjat vanding. Men på denne her årstid skal man snart ikke vande.

Ellers bør man vande før solopgang/efter solnedgang, da det nedsætter fordampningen, vand altid i jorden, ikke på planternes blade. Vanddråber kan virke som en linse og brænde bladene.

Og jorden er trods alt dér, planternes rødder optager vand.

Mvh
Tine

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. september 2022 kl. 9.20

@Tine Horsum
Du glemmer en vigtig ting: planter i krukker i brændende sol skal alt efter hvilke planter det drejer sig om vandes mindst 1 gang dagligt. Derfor er det umuligt at svare spørgeren, som ikke har skrevet noget om det er udendørs, indendørs, krukke eller bedplanter det drejer sig om.
Jeg er selv blevet klogere med tiden og planter for eks, Kalanchoe og andre blomster i mine krukker, så de ikke skal vandes så ofte.
Mine afrikanske liljer i krukke er plantet i en spand med huller og sat i en større krukke.Det er jo næsten umuligt at vande den oppefra, så jeg tager spanden op og stiller den i en større spand vand et par gange om ugen. Man skal lære sine planter at kende, før man kender deres behov, som er afhængig af vind og vejr.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 16. september 2022 kl. 21.19

Hej Ingeborg og Tine.

Jeg har sendt et link til Lone F og fortalt hende hvor hun kan købe dette apparat, som er på billede og som var det hun efterlyste
Jeg vil ikke selv benytte mig af apparatet, da jeg mener det dels er spild af penge, ustabil og overflødige og i værste fald mere skadeligt for planterne. Hvis de viser forkert.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone F., 17. september 2022 kl. 22.56

Tusind tak for alle jeres gode input - både med at se på jorden, dræne, gennemvande i stedet for at sjatvande, fast vandingsdag indendørs.
Jeg har fået drivhus i år og synes det er svært at beregne, hvor meget fordampning der sker i potter og krukker, når det har været meget varmt midt på dagen.

Mange hilsner
Lone

Nyt svar til emnet »Produkt til Måling af behov for vanding«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Produkt til Måling af behov for vanding

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider