Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. september 2024 kl. 8.26
Jeg har nogle Campanula som bunddække i et bed på terassen. De tåler overvintring ude. I mange år har jeg været “blomsterredder” i de lokale supermarkeder. Enten får jeg halvvisne planter gratis eller også betaler jeg en smule for dem…… hvis jeg kan se at de står til at redde. I går betalte jeg lidt for en kasse Campanula.
Jeg er ved at planlægge næste års krukkeplanter og vil satse på planter, der ikke er særligt vandkrævende. Det har jeg eksperimenteret lidt med i år.
Favoritterne er brændende kærlighed Kalanchoe, nyresnerle, fjerblomst og måske campanula.
Mit krav er også at blomsterne ikke skal nippes hele tiden. Billedet viser årets krukkebeplantning, som kræver meget vand.
Er der andre forslag? Sct Hansurt er lidt for høje.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.