Græsart

Det vedhæftede foto er en form for græs.
Jeg tænker, at da jeg pludselig fik en lignende i min have, har det været fra fuglekugler.
Den var egentlig meget “sød” - den var lav og der kom et lille aks i den.
Desværre såede den sig og bredte sig hurtigt.
Der et spørgsmål på FB om det er “ukrudt” og nogen mener, at det er senegræs - jeg er ikke enig, men er jo ikke ekspert på området.
Den ser i øvrigt ud til at have det meldug med henvisning til det vedhæftede foto.
Er der mon nogen her i HaveNyt, der har et svar på, hvilken det mon kan være?

S. Jensen

Hvis planten i din have ikke er invasiv, så må det være dig, der suverænt kan afgøre, om der er tale om ukrudt eller en højt elsket plante. :-)
Jeg er ikke god til plantenavne, og der findes flere 100 sorter, så jeg har umiddelbart ikke et bud på et navn.

Var det i et bed eller i en sund græsplæne, det bredte sig.?

Jeg har noget, der ligner lidt et sted i min plæne, dog ikke så meget med meldug som kendetegn.
Det kom fra et bed, og da jeg så det, var jeg først i oprør, fordi jeg troede, at min plæne var så godt tilpasset med de bedste naturudvalgte sorter, at den nærmest var totalt resistent overfor sådan noget.
Det plejer at være sådan, at noget græs, som vokser hurtigt, det bukker under for græsklipperen. Dette græs vokser blot hurtigere til siden end opad, og så kan græsklipperen ikke udpine 'tuen' nær så godt.
Men efter at være kommet mig over chokket, så ved jeg ikke, hvor meget der egentlig er at være utilfreds med.
Det breder sig kun langsomt, og det er f.eks. mindst ligeså blødt og rart at gå på.
Jeg har ingen viden om, at det kommer fra fuglekugler, og indtil videre følger jeg det blot som et hændeligt og interessant økologisk fænomen.

Hej S Jensen.

Kunne det være stor Frytle ?..

Frytle er en slægt med ca. 115 arter, der er udbredt i tempererede egne og på bjergene over det meste af kloden. Tyngdepunktet ligger dog i Asien og Europa. Det er flerårige, urteagtige planter, og de fleste arter er tuedannende med jordstængler eller udløbere.

Det var lidt letsindigt, at jeg skrev efter hukommelsen i går, så jeg måtte lige tjekke, hvordan det går i år med det nye plænegræs, som jeg skrev om.
Det ser faktisk ud til, at det næsten er forsvundet, og det gamle græs igen har overtaget magten. Så teorien om resistens holder altså stadig.
Det kan måske undre, at skriver om resistens, når jeg kan finde en tue, som på nedenstående billede.
Den ligner lidt det andet, men den store forskel er, at den går mere i højden, så den er jeg på forhånd overbevist om, at græsklipperen nok skal pine livet af, hvis jeg ønsker det. Det er måske bare lidt hundegræs.?

Søren Duun

Det ser interessant ud, at det trives godt i skygge.
Tror du, at det i nogle tilfælde kan blive til græsplæne og benyttes til at udfylde pletter i skygge, hvor der ellers helst vil gro mos.?

Hej Jakob.

Frytle er slet ikke en græs og tåles derfor af græsallergikere.
Frytle er en vintergrøn staude med græslignende blade. Først når den blomstrer, ser man at den slet ikke er en græs, for da får den fine små lette "skyer" af hvide eller lysebrune blomster.
Frytle er hjemmehørende i skandinavien og centraleuropa. Især Skovfrytle ses ofte i danske skove.
Frytle tilhører familien af siv og tåler derfor våd bund hvor det er nødvendigt, men trives også fint i almindelig havejord.

Som græs i en græsplæne dur den derfor ikke da den er for grov og ikke sjov at træde på med bare tæer .

Kære Havenyt.

Jeg har en 15 år gammel græsplæne, som jeg har plejet med gødning, tilsat mindre del kalk, 2 gange årligt.

Indenfor den sidste måned, er der sket det, at plænen bliver fyldt med pletter, udgået græs.
Jeg medsender billeder, der viser situationen. Jeg har lige nu, overkørt den med en "rive", og givet den gødning. Vi har efter følgende fået 30 mm. vand. Jeg er Spændt på om det giver en græsplæne.
Venlig hilsen
Erik Schmidt

Søren Duun - sv 4

Ok, men de langhårede tuer på mit billede var ganske bløde.
Det er jo heller ikke lovpligtigt, at man skal gå på bare tæer på græs.
Afhængigt af plænens formål er det måske heller ingen skade til, at man kan se og mærke lidt forskellige underlag.

Erik Schmidt - sv 5

Når din opskrift på at vedligeholde græsplænen efter 15 år har vist sig at slå græsset ihjel, så er det måske på tide at finde en ny og forureningsfri opskrift.? ;-)

Jeg er i mellemtiden blevet ukampdygtig i haven på grund af sygdom og jeg har derfor meget imod mit ønske ladet have være have, så den 1/2 tønder land vi havde, har måttet passe sig selv. Og jeg har aldrig set magen til uønskede planter.
Vores nabo har ladet et stykke ligge brak, som han skal i forhold til reglerne og det har givet mine bede - ja hele vores grund - nogle aggressive planter, som jeg slet ikke kan luge væk/hamle op med på grund af sygdom.
På grund af, at min mand og jeg begge ikke mere kan passe hverken have eller bygninger, blev vores gård solgt og vi søger noget med et minimum af have, som i øvrigt skal passe sig selv. Det er gået op for mig, hvad det har betydet for vores have, at vi har været over den hvert år.
Der har i flere år været kortstråle og sort natskygge, som tak for, at vi for år tilbage hentede kompost fra den opreklamerede kommunale - ja, lad os bare kalde det “losseplads”.
Med hensyn til den plante jeg skrev om, husker jeg, at den var i et bed.
Mange tak for ulejligheden med svar på mit daværende spørgsmål 🙂

Hej Erik.

Du skal ikke bare give din græsplæne kalk og gødning efter som du synes den skal have det, men bl.a vide noget om jordens pH værdi. Du kan sagtens ændret pH med tiden, hvis du giver den kalk og uden den behøver det . En græsplænes PH bør ligge i den sure ende og en PH på mellem 5,5-6,5 vil være rigtig godt og mange af de græsarter /,sorter som vi dyrker vil kunne trives godt her.

Grunden til at du har fået bare pletter kan også skyldes svamp.

Mht gødning gælder der lidt af det samme nemlig at man her skal vide hvad græsset præcist behøver og ikke bare giv den lidt af ren
godhed. Problemet er at mange dem, som netop sælger disse produkter ofte skriver at det er vejen frem for at få en pæn plæne.
De skal jo også tjene penge...

At du ofte kan spare masser af penge ved at holde igen med gødningen og at man bør ikke gøde sin græsplæne, hvis man ikke bruger den meget. Hvis der ikke er nævneværdig aktiviteter på den kan den godt klare sig i lang tid uden gødning. Problemet er også at hvis man kører med en græsopsamler i gennem længere tid og derved fjerner en del af den gødning, som ellers vil blive frigivet ved at man lader græsset ligge tilbage på plænen. Når en græsplæne mangler gødning kan man godt risikere at den langsom bliver invaderet af forskellige ukrudt arter. Og er man imod dette har man jo et problem. Og mange har det med at ty til de i handlen tilladte kemikalier i diverse byggemarkeder. Min personlige holdning er at det er dumt at kaste penge på disse , ligesom jeg også tænker på.miljøet, hvilket jeg også synes at andre skal gøre. Så for miljøet og pengepungen skyld. Drop disse , i øvrigt alt for dyre kemikalier.

Jeg selv giver ikke min egen græsplæne gødning eller kalk af flere årsager, men den er også med tiden blevet en plæne med måske 20-30 forskellige ukrudts arter og det har jeg det fint med. Jeg synes også at hvis man gøder og der så kommer godt med regnvand at så bliver man nemt stresset over at skulle slå græsset ofte. Lader man den passe sig selv og plænen bliver et hjemsted for rigtig meget insekt liv og det nyder jeg meget.

Men man vælger jo selv.....

Havenyt, som du har skrevet på et et økologisk forum, hvor vi ikke råder folk til at bruge midler, der er tilskade for miljøet, så derfor kan jeg ikke komme emnet nærmere,men ved at søge de mange emner, der er om græsplæne pasning på netop havenyt kan du sagtens finde en masse gode råd til emnet her. Held og lykke med det.

Hej Jakob.

Der var ingen, der sagde at man ikke kunne gå på den førnævnte græsart, men kun at det ikke var særlig rart at gøre det. Så med mindre man er fakir kan man gøre det. Måske det ligefrem vil være en ren fornøjelse for disse mennesker :-)

Hej S Jensen.

Det er noget rigtig møj når kræfterne med årene svigter og haven løber fra en. Det sker desværre for os allesammen.
Derfor kan jeg godt blive lidt bekymret når unge starter på at ville dyrke økologiske grøntsager til videresalg. Dels er der virkelig meget arbejde med det og dels kan det blive en plage frem for en fornøjelse for dem . At de så sjældent kan konkurrere med dagligvarebutikkernes priser er hellere ingen hemmelighed. Ligesom rigtig mange mener at deres gårdbutik er et tag selv bord og stjæler med arme og ben.

Jeg hører desværre om mange unge, der tror at de kan forene produktion og børnepasning på samme tid. Men sætter ofte familie livet over styr.

Det er i øvrigt godt at i fik solgt gården og ikke har det hængende over hoved mere. Så håber jeg at i kan finde noget andet at bo i og som stadig kan skabe glæde i hverdagen.

S. Jensen - Sv 7

Tak for din tilbagemelding.

Det ændrer måske ganske meget, at det var i et bed.
Sort kultiveret jord er jo som et såbed og et heldigt sted for næsten ethvert frø at lande, fordi det vil kunne stortrives.

Er man bekymret for de vindbårne frø, så kan et godt solidt bunddække være et meget sikkert værn.

Jeg eksperimenterer med min egen græsplæne og opformerer til tider mælkebøtter og udfordrer skæbnen med tidsler, fordi jeg synes, at det er sjovt og interessant.
Men kun 25 meter derfra ligger min nabos græsplæne, som jeg også har klippet og passet gennem mere end 20 år, men efter strengere principper, fordi ejeren ikke bryder sig så meget om en "vild med vilje græsplæne".
I den ser jeg nærmest aldrig en mælkebøtte, og selvom brakmarken 50 meter væk til tider har gjort plænen næsten helt hvid (jeg overdriver ikke) af tidselfrø, så har ingen tidselfrø kunnet spire. De blev blot til værdifuld gødning gavmildt skænket af brakmarken i naturlig form (ikke kommunens trojanske hestekompost).
Der er et enkelt sted, hvor tidslerne er begyndt at brede sig en smule, men det er netop fra et bed, som er blevet forsømt.
Jeg vil gerne ønske dig god bedring og håbe, at I finder ny lykke i en ny have. :-)