Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juli 2025 kl. 20.09
Akelejer er fine hvor man ønsker dem. Mellem roser er de en pestilens og jeg har tidligere skrevet at man bør fjerne frøstandene før frøene er modne. Imidlertid er det tilbageblivende grønt ret pænt. Derfor tænker jeg: kunne jeg så akelejer i det bed, hvor naboens skvalderkål breder sig?
Når jeg i forvejen klipper skvalderkålens blomster af, selvom de er smukke, kunne jeg jo, lige så godt have akelejer på det sted som bunddække, der vil kvæle skvalderkålen. Mon det er nemmere at styre?
Hverken skvalderkål eller akelejer er gode i bunden af en hæk, så her må de spæde planter hives op.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.