Forum

Spirea hæk – akut hjælp :)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Louise Nielsen, 9. marts 2006 kl. 16.27

Hej!

Vi har i sidste uge hentet ca. 150 små spireaplanter som skal bruges til hæk. Nu har vi dem stående og ved ikke hvad vi skal stille op når vejret er som det er. Jeg søger råd til hvordan vi holder dem i live, kan jo ikke sætte dem i 15 – grader. Jeg har sat dem i lidt vand et sted så de ikke fryser...men hvor længe kan vi holde dem sådan?

Håber på nogle gode råd.

Med venlig hilsen

Louise

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 9. marts 2006 kl. 20.17

Hej Louise
Du skal tage dem af vandet og putte dem i plastiksække og opbevare dem i skygge og læ.

du må gerne lukke sækkene for at holde på fugten.

De tåler fint frost, men helst ikke temperaturer over
5 + grader, for så begynder de at skyde, men så kan du jo nok også komme i jorden.

Hilsen Anne Marie

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 11. marts 2006 kl. 19.04

Hej Louise

Sådan som vejret arter sig for tiden, kan det vel nemt
blive april inden der kan plantes hæk. Så længe ville
jeg være ked af at skulle opbevare barrodsplanter (som måske oven i købet har fået den sidste rest af jord skyllet af i vandet) i en plastpose. Er det muligt at finde et sted, hvor du kan slå dem i jorden, er det i hvert fald at foretrække. Hvor jorden er bar, er den selvfølgelig dybfrossen, men der, hvor der evt har samlet sig nogle blade fra efterårets løvfald, må der være en chance. Jeg kan fx. fint hente porer i haven nu, fordi jeg har lagt et tykt lag halmkompost omkring dem.

VH Knud

Nyt svar til emnet »Spirea hæk – akut hjælp :)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Spirea hæk – akut hjælp :)

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider