Forum

Lille vandbassin

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Sanne Holm Larsen, 10. oktober 2006 kl. 2.39

Som glad amatør (og rimelig fattig)søger jeg efter en god og praktisk anvendelig anvisning på hvordan man laver et lille havebassin.

Jeg forstiller mig noget i retning af 4–6 kvadrat meter og en halv meters dybde.

Jeg har et stykke fritliggende lerjord til rådighed,men hvordan gribes det an?

Kender nogen en god bog eller lign?Og så ville jeg gerne vide hvad der er bedst : at støbe,bruge dug eller hvad?

Håber nogen vil hjælpe.

På forhånd tak,Sanne

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Winnie, 10. oktober 2006 kl. 20.33

Hej Sanne
Du kan finde inspiration på fx www.gardena.dk og på www.superkoi.dk. På sidstnævnte side kan du følge et projekt fra start til slut.

Om du skal bruge folie eller støbe er svært at svare på. Her hos os har vi brugt folie, vist mest fordi det er væsentligt hurtigere at se resultatet, men jeg tror også det er dyrere, dog kender jeg ikke prisen når man støber.

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2006 kl. 21.05

Hej Sanne

Hvad der er bedst -at støbe eller bruge bassinfolie – er nok et spørgsmål om temperament. Jeg har 5 vandbassiner i forskellige størrelser, forskellige steder i haven, nogle meget små, men alle støbt i beton. Det har jeg det bedst med.

Prøv at kigge på et emne der hedder Vand i Haven under Fri Debat, (d.1.august). Her er der nogle anvisninger på, hvordan man kan støbe et vandbassin.

Venlig hilsen
Knud

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sanne Holm Larsen, 10. oktober 2006 kl. 23.47

Kommer træt hjem fra aftenarbejde og finder et par interesserede svar på min,måske,lidt trivielle henvendelse.Fedt.Tusind tak for besvarelsen og ikke mindst til dig Knud.Dine anvisninger lyder meget konkrete og tilgængelige, i " fri debat". Syntes ellers at jeg havde surfet rundt her i "havenyt "uden at finde gode og brugbare oplysninger.Har du prøvet at støbe på denne og nærtkommende årstid eller er det klogest at vente?Kræver det absolut pumpe i så lille et basssin eller hvordan?Har både tid og tålmodighed og kan købe mig til muskelkraft.men hvordan er vedligeholdelsen i det lange løb?Drømmer stadig om bare et rart lille vandspejl...der er nu noget med det der vand.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 11. oktober 2006 kl. 21.53

Ja, der er noget med det vand, Sanne- kan vi godt blive enige om. Jeg har pumpe i alle mine bassiner, men det er primært beregnet på små klukkende vandfald eller springvandssten. I de største bassiner har jeg forskellige vandplanter til at holde vandet fri for alger. Det virker effektivt, når planterne er godt i groning fra midt -eller sidst på foråret. Senere kan det være nødvendigt at begrænse planterne for at bevare noget af vandspejlet. De mindste bassiner egner sig ikke til beplantning, så der har jeg bare vandet til at pladre ud over en sten. Men selv, hvis du hverken ønsker planter eller har mulighed for at installere en pumpe, synes jeg du skal gå igang og ikke spekulere så meget på vedligeholdelsen -det problem finder du nemmest en løsning på, når/hvis det opstår.

Du er vel ikke så heldig, at du har efterårsferie i den kommende uge? For så er det en fin tid til at støbe. Skulle vi få nattefrost (eller voldsom regn)kan det dækkes af. Når man støber om sommeren, er den største fare, at betonen tører for hurtigt op. Det problem får du ikke nu. Men kommer vi hen midt i november, hvor temperaturen måske ikke kommer over 5 plusgrader om dagen, vil det ikke være optimalt at støbe.

Held og lykke med projektet!

Venlig hilsen, Knud

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sanne Holm Larsen, 12. oktober 2006 kl. 12.08

Tak for svaret. igen.Det lyder dejligt optimistisk og til at have med at gøre.Vil se om det nås i år.Men ellers er der en god lang vinter at planlægge forberede og indkøbe i.Jeg skal desværre superjobbe hele efterårsferien.Men tålmodighed er en af de ting jeg er rig på.

Venlig hilsen Sanne

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Hoffmann, 2. november 2006 kl. 22.58

Hej
Vi er så heldige/uheldig at vi har meget vand i haven, så for at dræne haven har vi gravet et område ud på ca. 15 kvadratmeter i 150–40 cm dybde, hvor der nu er dannet en fin sø, der også holder om sommeren. Er dernogen der ved om der er formelle krav om indhegning. Vi "holder øje" og har hegnet søen ind, så det er mest naturligt at gå til den i den lave ende eftet salamandere og frøer, men ja, jeg ville gerne kende til de formelle krav?

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Allan, 4. november 2006 kl. 23.16

Hej Randi,

Jeg overvejer at grave en sø med henblik på at dræne en del af vores grund.

Vores grund er svagt hældende, og jorden i den nederste del af haven er fuldstændig vandmættet om efteråret. Det skyldes at jorden er meget kompakt ca. 30–40 cm. under terræn, og man kan ligefrem se at vandet pipler ind i dette niveau hvis man borer ned med et jordbor.

Har du ikke lyst til at oplyse om i har nedlagt dræn på grunden frem til jeres sø, eller om jorden afvander sig selv i hullet?

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Allan, 4. november 2006 kl. 23.19

Jeg kan forøvrigt ikke forestille mig, at det er lovpligtigt, at indhegne en sø på privat grund.

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Winnie, 7. november 2006 kl. 19.22

Hej Randi
Nej du har ikke pligt til at hegne søen ind, men hvis du har naboer med børn, er de sikkert taknemmelige for at du har gjort det. Hvis jeg må komme med et forslag? Læg et bræt eller lign ud i søen så tudser og frøer kan komme op igen. Ikke bare er det synd at de drukner, det er også rigtig ulækkert at rense op i søen om foråret hvis der er rådne tudser i.

Hej Allan
Ja, vandet skal nok løbe ned i søen uden at du behøver at dræne. Du skal bare passe godt på hvordan du gøder om foråret. En del af gødningen kan meget vel ende i søen, med hvad deraf følger af alger osv.

Med venlig hilsen
Winnie

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Hoffmann, 14. november 2006 kl. 10.40

Hej Allan
Vi har ikke lagt dræn ind, men søen er placeret der hvor der når man ser på plantevæksten og historiske billeder ser ud til at have været et vandløb. Vandet pibler også til hos os (vi lavede en række halv meter dybe huller for at se hvor vandet løb til) og nu løber det så også til fra overfladen, da vi har lavet hældning mod søen fra alle sider.

mvh. Randi

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Hoffmann, 14. november 2006 kl. 10.43

Hej Winnie
Vi har en blød lavvandet nedgang fra den ene side – så tudser og frøer smutter selv frem og tilbage. Det er jo også det herlige ved en sø i haven – at de er der – levende :-)
Mvh. Randi

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 15. november 2006 kl. 21.48

Apropos frøer: Det er vigtigt, at der er åbent vand hele vinteren igennem! Hvis ikke frøerne kan komme op, døer de af iltmangel. Og de gasser, der dannes af nedfaldne blade, vil også hurtigt gøre det af med frøerne, hvis bassinet er lukket af is blot et døgns tid.

Nyt svar til emnet »Lille vandbassin«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Lille vandbassin

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider