Forum

Hyacinter, påskeliljer, tulipaner og andet godt.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Christine Andersen, 6. marts 2007 kl. 20.26

Hvordan gør man med de forskellige løg-planter? Jeg har bl.a. hyacinter, der blomstrer vildt for tiden. Men hvad gør jeg med dem når de er færdige? Kan de gemmes til næste år og hvordan gør jeg i givet fald?

Jeg har også tulipaner stående i stuen. Hvad skal der ske med dem når de er færdige med at blomstre? Kan de gemmes til næste år?

Desuden har vi en masse vintergækker, påskeliljer og krokus i haven, men da vi flytter i hus i sensommeren, vil vi gerne tage dem med os. Hvordan gør jeg det uden at "de dør"?

Håber der er én der kan hjælpe mig.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 7. marts 2007 kl. 12.44

Hyacinterne skal du plante ud i haven når de er afblomstret, men fjern ikke bladene først. Det samme med tulipanerne, men det er ikke sikkert at de bliver til noget (de er drevet kunstigt frem inden de kommer i butikken).

Afmærk med pinde hvor du har de løg du skal have med dig, og grav dem så op når du skal flytte. Det bedste er at grave dem ned i den nye have med det samme, men kan det ikke lade sig gøre, så må du sørge for at løgene er helt tørre så de ikke rådner.

Helle – www.helleshave.dk

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christine Andersen, 7. marts 2007 kl. 13.32

Men skal jeg plante hyacinterne og tulipanerne ud i haven når nu de skal op igen til sensommeren? Eller kan jeg tørre dem ligesom de andre?

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 7. marts 2007 kl. 17.44

Ja, det vill jeg gøre, for så kan bladene nå at visne naturligt (det er dem der gør at der kommer blomster i igen), jeg har før ladet nogle julehyasinter tørre og de kom ikke i blomst igen.

Helle – www.helleshave.dk

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 7. marts 2007 kl. 20.57

Jeg gør da blot følgende:
Alle de løg, som har glædet mig indedørs, graver jeg da bare nogle huller til ude i haven, hvor jeg nu syntes der er plads til dem. Nogle kommer så til næste år – andre gør ikke, og hvad så? blomsterløg er fortsat rimelig billige. De løg, som jeg planter ud i haven efter de indedørs glæder, gør jeg ikke mere ved, planter dem blot – både med blade og de visne blomster, og de fleste af dem kommer sandelig igen året efter – flot.

Så det er bare med at få sat stueglæderne ud til senere haveglæder, og dem der ikke gider – pyt med dem.

hilsen
John.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne I Glostrup, 7. marts 2007 kl. 22.45

Hej.

Du kan også plante dem op i større potter og så vande dem til de visner ned. Derefter lader du dem bare passe sig selv.

Når du har din nye have, planter du så bare hele jordklumpen. Så kan det være at de kommer igen, for det er som sagt ikke altid. Men jeg synes nu det er tit det lykkes.

Nyt svar til emnet »Hyacinter, påskeliljer, tulipaner og andet godt.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hyacinter, påskeliljer, tulipaner og andet godt.

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider