Forum

Ny plantet Bøgehæk…vanding eller ej?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jannik, 15. april 2007 kl. 19.35

Vi plantede en bøgehæk i efteråret 2006.Den står i sol det meste af dagen.Med de varme rekorder vi nu engang får i dette land,vil jeg godt vide, om hvor meget jeg skal vande selv.Jeg har hørt,at nye bøge planter " helst " skal kunne klare sig selv,men alligevel...

Hilsen Jannik

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 15. april 2007 kl. 21.39

Hej Jannik
Du skal kun vande når jorden er meget tør, ellers ikke – og du skal vide at der slås flere bøg ihjel ved vanding end der tørrer ud. Bemærk ved plantning af hækbøg i et nyt område hvor der ikke er bøg i forvejen er det en fordel at tilføre halvformuldede bøgeblade. Det gøres nemmest ved at finde et sted, hvor der kan hentes en sækfuld bøgebund – af halvformuldede bøgeblade – lav en rende på 10 cm før plantning og fordel bladene i renden. Når planterne sættes vil bladene blive fordelt i jorden og ikke blæse væk, når jorden lægges på plads efter plantning. Der findes nogle mikronæringsstoffer i bladene som bøges skal bruge for at kunne optage næring fra jorden – alternativet er at planterne ikke trives ordentligt indtil de selv har efterladt nogle blade, der begynder at blive nedbrudt.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 16. april 2007 kl. 8.08

Hej Jannik
Fordampningen fra jordoverfladen er ofte større end planternes forbrug...

Hvis du har eller kan skaffe jorddækningsmateriale af en eller anden slags, som kan dække jorden i et par cm tykkelse mellem og omkring hækplanterne kan du nedsætte fordampningen fra jordoverfladen ganske meget. Dermed bliver behovet for at vande med kande eller slange væsentligt mindre.

Bark- eller træflis / lidt halvomsat ikke for næringsrig kompost / græsafklip fra plænen / hø fra kasserede baller på den lokale rideskole / tang (der har ligget udsat for regn og sol en periode inden den lægges ud ved hækken) er gode muligheder for at få jorden dækket i de få år der går, indtil hækafklippet bare kan skubbes ind under de nederste sidegrene.

PS Det er ikke tilladt at hente førne (Det Boi Jensen beskriver som bøgebund) i Statssskovene – men måske kan du aftale med en privat skovejer, at det er ok at hente et par sække.

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Ny plantet Bøgehæk…vanding eller ej?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Ny plantet Bøgehæk…vanding eller ej?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider