Forum

Plantning af Dahlia – hvordan

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 20. maj 2007 kl. 23.09

Jeg har plantet et par Dahliaer i potter og nogle i et bed. Dem jeg har plantet i potter for 2 uger siden er allerede begyndt at spire pænt. Jeg plantede dem sådan at den "pind" der sidder på knolden stak lidt op ad jorden

De to Dahlier jeg plantede i bed lagde jeg dybere, så pinden ikke stak op. Jeg plantede dem for en månedstid siden, dvs. i sidste halvdel af april. Dem har jeg ikke set noget resultat af endnu.

Er det fordi de har været gravet for dybt ned – eller fik jeg mon plantet dem for tidligt?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bettine Lind, 27. maj 2007 kl. 15.37

Hej Annette

De skal nok komme! Dahliaer er nogle langsomme startere, men når de først begynder at skyde, går det stærk. Jeg er SÅ imponeret af hvad sådan nogle knolde kan præstere.

I en krukke stiger jordtemperaturen hurtigere end i haven, det må være grunden til at der allerede er på vej nu.

Tidligere år har vi plantet geoginerne alt for dybt – de kom, men det tager tid. En garvet havekvinde har fortalt, at de ikke skal dybere end at "pinde" gerne må stikke op. Så det har vi praktiseret i år.

venlig hilsen en der også venter på, at de senest nedsatte dahlialøg vil skyde gennem jorden.

Bettine

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 28. maj 2007 kl. 22.30

Hej Bettine.

Tak for dit svar. Imellemtiden ser det også ud som om at de af mine, der var plantet i jorden begynder at komme. Jeg glæder mig at se resultatet for det er første år jeg har plantet dahliaer.

Annette

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit T, 19. juni 2007 kl. 16.25

Hej Anette.

Jeg satte mine Georginknolde (Dahlia) i slutningen af april, og har allerede blomst (15.06.07) i en gammel mørkerød ponpon! Det er ekstremt tidligt. Den står 100% soleksponeret i køkkenhaven og jeg vandede i den lange tørre periode vi havde inden regnen kom.

Andre har jeg sat i staudebedet hvor høje stauder skygger – disse er ikke engang i knop endnu. Det handler dog ikke kun om varm jord. Det handler nok så meget om hvilken jord. Jeg har en meget stiv lerjord, og det er ikke noget georginer kan lide!

Jorden i køkkenhaven har jeg blandet med grus og kompost (sidste års georgineblade hakket i stykker og blandet i jorden) Det har givet en let jordblanding og jeg tror det er derfor de er kommet så hurtigt. Hvor imod jeg ikke har gjort noget ved lerjorden i staudebedet og derfor er de langsomme om at komme op.

Venlig hilsen Birgit.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 21. juni 2007 kl. 21.34

Hej Birgit.

Tak for dit indlæg. Du har sikkert ret. Mine i krukkerne er nu ret store, men dog ikke i blomst. Dem i jorden er på vej – dem i sol mere end dem hvor de øvrige stauder skygger. Jeg venter i spænding og tålmodighed på resultatet af dem alle sammen.

mvh
Annette

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laila Hinrup, 16. september 2007 kl. 9.37

Hej
jeg er blevet tilbudt nogle knolde fra en gammel dahliasort, men vedkommende har dræbersnegle i haven. Tror du evt. æg kan overvintre, for så vil jeg ikke have dem, vi er nemlig sluppet fri for sneglene indtil videre

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 16. september 2007 kl. 10.31

Tja -
Når vedkommende har dræbersnegle i haven er der da gode chancer for, at de kan overføres til din have også. Og når du nu (i.t.v.) er sneglefri, så er det noget af en chance at tage – jeg ville nok sige pænt nej tak. Du kan naturligvis grundigt gennemgå / efterse knoldene for evt. æg hvis det nu er en gl. Dahliasort, som du absolut gerne vil eje.

Men om alt er: de planter vi køber på diverse planteskoler er jo heller ikke altid sneglefri.

John.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 16. september 2007 kl. 20.18

Jeg så et indlæg et eller andet sted, hvor vedkommende brugte trykluft til at tørre knoldene, mon så ikke æggene flyver til himmels? Desværre har jeg også dræbersnegle, men mine Dahlia er så vidunderlige, at jeg aldrig opgiver dem.

Jeg har tør sandet hedejord med al i et spadestiks dybde, men blander en big bag champost i bedet, og jeg skal love for, at de kvitterer.

Mon jeg bliver nødt til at skifte jorden, da jeg helst vil beholde de bede år efter år samme sted?

mvh Carina

Nyt svar til emnet »Plantning af Dahlia – hvordan«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Plantning af Dahlia – hvordan

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider