Forum

Hurtig voksende buske

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Heidi Christensen, 10. juli 2007 kl. 21.50

Vi har lige bygget hus, og er nu ved at anlægge haven.

Jeg vil høre, om I kan anbefale nogle buske, som vokser hurtigt, og som vil give lidt læ både for indkig og vind. Det varer jo mange år, før bøgehækken er høj og tæt. :-))

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 11. juli 2007 kl. 19.47

Mit råd er, at det ikke er en god løsning for det vil give jer problemer i fremtiden med for megen beskæring -fældning.

Hvad man bør gøre er at have den tålmodighed der skal til for at planterne skal etablere sig!

Ellers får man alt for meget at gøre i fremtiden.

Find træer-buske der vokser langsomt. Mit yndlingstræ -busk er Cornus kousa som blomstrer netop nu med hvide blomster. Det blev sat for 20 år siden og er nu 2.5 m højt-et træ med tiden der aldrig behøver beskæring. Det er denne type vækster man bør satse på hvis man vil have en have med minimal beskæring. Til denne gruppe hører iøvrigt træpaeoner-en stadig voksende glæde med årene.

Bøgehække vokser iøvrigt hurtigt til!

Bare et godt råd!

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 11. juli 2007 kl. 20.48

Ny have – med vind.

Her vil jeg ikke ligefrem starte med at plante hverken træpæoner eller Koreakornel Cornus kousa, det er smukke planter, men ikke til en start i en vindblæst ny have.

Men som nævnt er bøgehækken hurtigt vokset til. Men i behøver jo ikke af den grund at vente med at få plantet lidt i selve haven, det ville jo se noget bart ud.

Start evt. med lidt læ-beplantning omkring nogle tænkte siddepladser, så der i det mindste er lidt læ der, der er mange gode muligheder, men undgå de grove hurtigvoksende buske, som nævnt skal de bare senere fældes eller beskæres. Men omkring en siddeplads kunne der måske plantes roser og måske en afd. med krydderurter?

Senere kan jeg fuldt ud også anbefale både Koreakornel og træpæoner.

Helle.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 12. juli 2007 kl. 10.19

Til Heidi Christensen / Ny have:
Jeg kunne godt nævne nogle gode buske og planter til jeres nye have, men istedet vil jeg starte med at spørge: hvor stor er jeres nye have? skal der være flere siddepladser? skal der være græsplæne? skal der være urtehave? skal der være krydderurteafd.? skal der være nogle haverum? skal der være en børne-afd.? skal der være drivhus? o.s.v. o.s.v.

Det er nogle emner, som i først bør tage stilling til.

Start derfor med jeres ønsker / planer for haven, få lavet jeres siddepladser, græsplæne, og hvad i ellers ønsker m.m. først.

Jeg kan også anbefale, at i skaber nogle haverum, det kan i gøre med hække, så hvis i ønsker dette? så start også med at få plantet rumdeler-hække inde i selve haven. Det kan i f.eks. gøre med bøg, avnbøg, buksbom, kirsebærkornel, taks m.fl.

Derefter kan i så begynde at tænke og udvælge jeres ynglingsplanter, start f.eks. med at vælge havens træ eller træer – alt efter hvor stor / lille jeres have er.

Når i så er nået så langt, kan den egentlige beplantning af de anlagte bede / haverum m.m. påbegyndes. Hvis i er helt "på bar bund" kan i få mange gode oplysninger herom i mange gode havebøger m.m.

Eller spørg løs her på havebænken, hvor rigtig mange dygtige haveejere gerne giver gode råd og tips.

hilsen John.

Nyt svar til emnet »Hurtig voksende buske«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hurtig voksende buske

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider