Skrevet af: Maria Grønlykke, 20. juli 2007 kl. 23.24
Mine roser er siden foråret gødet med hestemøg, ikke dejlig gammel velomsat, men vinterens endnu pæreformede udkomme... nu ligger de omkring roserne, stadig ufordøjede.
Hvad gør man så, skal man fjerne dem igen – man må jo ikke gøde roser så sent?
Vh Maria
Skrevet af: Lone Brems, 21. juli 2007 kl. 19.31
Hej Maria!
Hestemøg er ikke det mest kvælstofrige, så der er næppe ret meget tilbage af det på nuværende tidspunkt. Lad bare resten af hestemøget ligge, hvor det er og suppler evt i det helt sene efterår med lidt halm / vissent løv, så du mindsker risiskoen for frostskader/udtørring i vinterens løb.
Ved at holde jorden dækket hele tiden opnår du jo flere gode ting: der kan ikke spire så meget ukrudt, næringsstofferne bliver ikke udvaskede af regn og i tørkeperioder hjælper jorddækket med at mindske fordampningen.
Venlig hilsen Lone
Skrevet af: Maria Grønlykke, 22. juli 2007 kl. 2.12
Fint. Tak for svaret, vh Maria
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.