Forum

Vinteropbevaring af krukker

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria, 13. august 2007 kl. 8.47

Hvordan vinteropbevarer jeg bedst mine havekrukker med ikke hårdføre planter?. Ved godt at jeg er lidt tidligt ude med det spøgsmål, men har fået en del krukker i løbet af sommeren. Vi har en kælder som er ret mørk, kunne det være et sted?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 16. august 2007 kl. 10.02

Tillykke med din nye have!

Du er allerede stødt på det jeg personligt vil betegne som planteelskerens største udfordring! :-)

For det er desværre ikke særlig nemt at opbevare planter vinteren over, med mindre man har de helt ideelle forhold. Du kan godt opbevare dem i kælderen, men der skal lys til og temperaturen må ikke overstige ca. 10 grader. Afhængig af hvilke planter du har skal nogle af dem stå ude og næsten have frost inden de tages ind, ellers blomstrer de ikke, mens andre skal ind før temperaturen kommer under 10 grader.

Gør også op med dig selv hvad der er værd at opbevare.

Men hvis du har plads i kælderen er det vel et forsøg værd. Lykkes det ikke så har du lært så meget og lykkes det er det jo bare helt fedt! Men husk, hvis planterne overlever, ikke bare at stille dem ud i sollyset til foråret, men gradvis vænne dem til udelivet igen.

Du skal ikke vande ret meget i løbet af vinteren, jorden skal helst tørre næsten ud mellem hver vanding og det betyder måske højst 2 vandinger i hele vinterperioden. Du skal ikke gøde planterne når du vander.

Held og lykke med projektet.

mvh
Trine

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria, 16. august 2007 kl. 22.15

Hej Trine
Tak det var nok det jeg frygtede:-)
Jeg må vist prøve mig lidt frem. Jeg har nogle roser i potter... de skal plantes ud næste år forestiller jeg mig, da vores have ligenu er under omlægning. Ved du noget om dem? Det lyder til at det næsten er nødvendigt med en udestue eller måske et drivhus...? Det drømmer jeg m at få engang...

Tak for svaret.

Mvh Maria

Nyt svar til emnet »Vinteropbevaring af krukker«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Vinteropbevaring af krukker

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider