Forum

Hjortetakstær

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Smiley, 28. oktober 2007 kl. 15.54

Hej jeg kunne helt vildt godt tænke mig et hjortetakstræ i haven, der hvor mine forældre bor, bor der en dame og hun har dem rigtig mange steder i haven da de jo former sig over det hele og flere meter under jorden for så at komme op til et nyt grosted.

Mit spørgsmål er kan man grave sådan et træ på en 2 meter op der er kommet fra et andet eller har det træ ikke sit eget rodnet? håber der er nogen der kan fortælle mig det...:)

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 29. oktober 2007 kl. 7.54

Hej Smiley!

Prøv da – og måske kan du få lov at grave både en stor og en lille plante op? I begge tilfælde er det vigtigt, at du graver så langt fra stammen, at der kommer en god stor klump jord med op.

Rodskud får i starten "hjælp" fra moderplantens rodsystem, men efterhånden danner hvert nyt skud selv et rodnet.

Sandsynligvis får du mest held med at flytte et rodskud, som ikke er 2 meter højt.

Hvorfor?

Jo, det er umuligt at undgå at skade rodsystemet, når man skal grave en stor busk op.

En plante med et skadet rodsystem og et stort gren/bladsystem over jorden får svært ved at få vand nok op til blade og nye skud til foråret / forsommeren. Grunden er, at der er ubalance mellem rodnettets evne til at suge vand op og de overjordiske deles behov for vand til omsætning (og dermed også transport af næringsstoffer til ny rodvækst) og til fordampning.

Det tager tid (=måneder / år) for planten at genetablere en velfungerende rod.

Held og lykke med planteforsøget!

Venlig hilsen fra Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. oktober 2007 kl. 8.16

Det vil nok være svært at få klump på et rodskud.

Træet har en kun svag forgrenet rod og et rodskud har ikke brug for at sætte smårødder,da det får en del næring fra moderplanten.

Alligevel plejer rodskuddene at være nemme at flytte.

Vil man være helt sikker,kan man stikke rundt om det udvalgte skud nu,så det lærer at stå på egen rod på stedet, og så flytte det til foråret.

Anne Marie

Nyt svar til emnet »Hjortetakstær«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hjortetakstær

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider