Forum

Hortensia

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birgit Schou, 30. oktober 2007 kl. 11.19

Jeg har en hortensia, som oprindeligt kommer fra en potte til indendørs.

Den blev flyttet ud i haven, et passende sted. Den vokser fint, bliver større og større år for år, men aldrig en blomst.

Er der nogen, der kan fortælle hvorfor?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 30. oktober 2007 kl. 18.38

De Hortensia vi køber som potteplanter, arter sig meget forskellig når de kommer ud. Nogle giver blomst året efter, andre kun lidt blomst.

Nu husker du, at du ikke må klippe de visne blomster af her i efteråret. De skal blive på, da det er der de nye knopper kommer. Hortensia må først beskæres hen på foråret, når de nye knopper kan ses. Hvis du beskærer nu kommer der ingen blomster på.

Helle – www.helleshave.dk

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit Schou, 30. oktober 2007 kl. 20.06

Kan man ikke få dem til at give blomster?

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 30. oktober 2007 kl. 20.45

En stor del af de importerede hortensia er kun beregnet til at blomstre en gang. De kan endda købes med blomst om foråret, selvom det er en efterårsblomst. Den gammeldags efterårsblomstrende Bouquet Rose ses ofte i gamle haver,hvor de blomstrer trods tilbageskæring om foråret. De har generne til at blomstre på etårs grene.

De kan købes nogle få steder,men er noget oversete,da de ikke har helt så store hoveder som de moderne.

Anne Marie

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Dupont, 31. oktober 2007 kl. 8.30

Hej Birgit!

Jeg vil lige nævne et par nye stabile danske sorter af hortensie som er udvalgt af materiale fra danske landbrughaver og som ahr vist at klare det danske klima særdeles godt. Bella (rødlig), Alma (hvid), Dorthea (lyserød), Clara (Blå). De kan varmt anbefales! Herudover er der kommet et par typer som blomstre 1 års skud ved navn Endless Summer (blå skiftende til lysviolet), og The Bride (hvid).

God fornøjelse!

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Larsen, 2. november 2007 kl. 1.32

Ja ja,, klip og beskære hortensien,, jeg har en i min have, den bliver klippet når det passer mig og den blomster fint også selv om jeg klipper de visne blomster af, for dem bruger jeg til pynt i mine buketter af tørret blomster, men når efteråret banker på, rør jeg den ikke mere det år,,,,,,

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge T., 4. november 2007 kl. 20.03

Jeg er meget spændt på, hvordan mine hortensia udarter sig til næste år. Rådyrene har været der, og de nipper knopper og grene langt nede uden at levne ret meget af hortensiaen.

I år har vi ikke haft en enste blomst, for sidste år, havde de også været der, men på et senere tidspunkt henover vinteren/tidlige forår.

Inge

Nyt svar til emnet »Hortensia«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hortensia

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider