Forum

Brug af regnvand i spejlbassin

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Andersen, 1. januar 2008 kl. 17.36

Jeg ønsker at anlægge et spejlbassin – ca. 2 x 2 m. I samme arbejdsgang skal jeg have regnvandet fra vores garage/udhus tilsluttet kloak. Jeg har en ide om, at jeg vil lade regnvandskloakken fra garagen løbe ud i bassinet og at der i bassinet er et overløb til kloak. Belægningen omkring bassinet vil få fald imod bassinet således at også regnvand fra terassen vil samlet i bassinet. I midten af bassinet placeres et stor kampesten som vi har gravet op. Jeg får boret hul i denne og vil bruge den til et lille springvand. Herved får jeg en naturlig udskiftning af vandet i bassinet samtidig med at jeg forhåbentligt kan undgå at fylde særligt meget vand på om sommeren. Er der nogle ting jeg skal være særligt opmærksom på – f.eks. i forhold til frost?

mvh.

Martin Andersen

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 7. januar 2008 kl. 19.14

Hej Martin

Jeg har lavet noget helt tilsvarende. Mit bassin er støbt i beton og af hensyn til frost, er bassinet formet lidt som et fad med skrå flader, så isen kan skubbe sig selv op. Ellers ville betonen revne, eftersom vandet jo udvider sig, når det bliver til is. Er det din plan at bruge bassinfolie, har du ikke noget problem med frost.

Jeg synes (selvfølgelig) det lyder som en god idé, du har fået.

Venlig hilsen, Knud

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Andersen, 3. februar 2008 kl. 15.35

Hej Knud
Tak for dit svar og tak for tippet omkring de skrå vægge. Med hensyn til "tilslutning" af regnvandet fra garagen vil jeg helst have dette til at løbe under terræn. Da vandspejlet i bassinet vul stå højere end røret vil der altid stå vand i røret og jeg frygter at det under frost vil give problemer, eller...?

mvh Martin

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 4. februar 2008 kl. 20.12

Ja, det er lidt problematisk, at vandspejlet er højere end tilløbet. Der, hvor jeg har lavet mit bassin, er der ingen kloakering, men et naturligt fald væk fra bygningen, og overskydende vand løber via en stenpikning ud i haven, så det er enkelt og uproblematisk. Det lyder som om, dit regnvand skal ledes bort via en kloark, men er det den samme, regnvandet kommer fra -eller hvordan?

Det, du i hvert fald skal være påpasselig med, er, at vandet ikke står og siver ned i jorden inde ved bygningen.

Venlig hilsen, Knud

Nyt svar til emnet »Brug af regnvand i spejlbassin«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Brug af regnvand i spejlbassin

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider