Forum

Skadet magnolie

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Bruun, 12. januar 2008 kl. 12.09

Jeg har et stort magnolietræ/busk i min have, og til min skræk har jeg netop set, at der er kommet en 10 cm lang revne mellem to større grene (i V'et)! Jeg ved ikke hvor dybt revnen går.

Det er et dårligt tidspunkt for beskæring, og jeg vil også nødig skære i træet. Jeg har tapet det med gaffa-tape(!) for ikke at skaden skulle forværres og da jeg håbede at forebygge svampeinfektion. Men jeg er i tvivl! Er der nogen der har erfaring med dette?

mvh Lene

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 13. januar 2008 kl. 22.08

Hej Lene
Jeg tolker din beskrivelse sådan at de to grene er ved at flække fra hinanden – at revnen er i bunden af V-et.

Hvis dette er korrekt er der kun et at gøre: save. Gør det snarest, inden det flækker helt. Hvis det sker får du bare et meget større sår og dermed et større problem. Gaffatapen gør bare ondt værre. Det lukker fugten og svampen inde i et frugtbart fællesskab – til skade for træet. Og, nej, det er ikke det bedste beskæringstidspunkt. Det er i sommerferien (15/7–15/8). Magnolie bør beskæres så lidt som muligt. Pas altid på spidse grenvinkler! Uanset hvad slags træ det er – før eller senere flækker grenene fra hinanden.

Når nu du skal save grenen af kan du jo prøve at drive den i blomst indenfor. Afhængig af sorten burde det kunne lykkes nu.

Venligst Hanne

Nyt svar til emnet »Skadet magnolie«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Skadet magnolie

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider