Skrevet af: Susan, 4. april 2008 kl. 10.01
Hejsa
Er der nogen der ved hvad man skal gøre ved jorden i en ny have? Jorden er blever fræst igennem, men med alt det regn vi har fået, er haven een gang stor mudder.
Med venlig hilsen
Susan
Skrevet af: Lone Brems, 4. april 2008 kl. 13.47
Hej Susan
Lad være med at gå ud på det fræsede jordstykke de første uger!
April og maj er de to måneder på året, hvor der normalt er mindst nedbør. Det (sammen med vind og sol) vil måske igangsætte så meget fordampning, at I kan gå på jorden uden at trykke den sammen.
Hold øje med hvornår det kan ske og forbered i mellemtiden næste skridt:
I må igang med at forbedre jordstrukturen.
Nøglen til en bedre jordstruktur er grøngødning – Når rodsystemet fra honningurt, solsikker, blodkløver, vikker, raps og mange andre langsomt omsættes, vil det forbedre jordens
evne til at fordele regnvandet.
Søg mere viden om såtidspunkter og gode arter
ved at skrive grøngødning i søgefeltet i bjælken øverst på denne side.
Hvis I gerne vil have køkkenhave kan I tænke over,
om det vil være en god idé at dyrke i faste bede, som I ALDRIG træder i. Hvis jorden er lerholdig kan det være bedmetoden, der hjælper Jer frem til alligevel at kunne høste mange flotte grøntsager.
Hvis jorden er meget fugtig MEGET længe, kan I spørge jer for hos naboer.
Har de samme problem, er det måske noget helt andet – for eksempel dræning, der kan være en bedre løsning. Det kræver fagkundskab at etablere dræning – spørg maskinstation / anlægsgartner.
En anden (tålmodighedskrævende – men spændende!) vej i den situation kan være at plante sig ud af problemet. Måske kan I få den smukkeste have med kæmpestore piletræer omkring en sø udgravet til formålet. Hvis tankerne går i den retning skal I have fat i rådgivning og tilladelser fra Teknisk forvaltning i kommunen til gravearbejdet.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Trolle, 15. april 2008 kl. 7.22
Hej jeg havde samme problem da vi flyttede ind stod der vand i baghaven.
Prøv at tjekke om naboens vand løber ind til jer hvis det er tilfældet så hæv jord højden ved skel.
Hvis det ikke er tilfældet så brug et pæle/jordborlav huler hvor der er mest vådt så dybe som muligt jeg var nede i 1,4 meter fyld næsten op med sten, lega eller mubrokker.
Det er en billig og nem løsning, og så virker det og der skal ikke søges om tilladelse.
Hilsen Trolle
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.