Forum

Plantning af klematis

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ulla Danielsen, 3. juni 2008 kl. 7.45

Jeg har fået en ny træterasse der er hævet ca 20–30 cm over jorden. Den ender op ved en træhegn og der er en åbning imellem terrassen og hegnet på ca. 5–10 cm.

Nu tænkte jeg så, er det muligt at plante en klematis helt henne ved hegnet og denne så vokser op og dækker hegnet. Den kommer jo så til at stå i skygge af terrassen, så det skal vel være en klematis der ikke skal skyde fra bunden om foråret.

Er der nogen der har erfaring med dette?

Med venlig hilsen
Marianne

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 3. juni 2008 kl. 7.49

Hej Marianne
Her er en god vejledning til clematis, som er en skovplante, derfor er det vigtigt at give den forhold, der minder om skovbund.

Clematis plantning.

Clematis er hører til vore fornemste klatre- og slyngplanter og kan desuden bruges som fritstående eller sammen med slyngroser eller ved stedsegrønne træer. Husk altid at plante clematisen et par meter fra træet, og evt. lede den hen til stammen – under jorden, herved opnås den kraftigste vækst, for der er ikke meget næring at komme efter, hvis den plantes helt inde ved træets centrum.

Plantehullet til Clematis skal altid være rigelig stort – 60 x 60 x 60 cm er passende – og heri kan laves en blanding af lige meget næringsberiget spagnum, godt omsat kompost og gran/fyrrenåle eller anden skovbund med blade og smågrene.

I denne blanding vil Clematis normalt altid lykkes.

Den nye plante sættes så dybt, at der fra bunden af potten (de nederste rødder) er ca. 20–25 cm til bunden af plantehullet. Planten vil så sætte rødder også på de stængler, der er i hullet og efterhånden vil hele hullet blive fyldt af rødder og planten vil klare sig rigtig godt. Husk vanding i begyndelsen og tørre perioder.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jayne, 7. juni 2008 kl. 12.53

Kan man tage og lave en stikling af en gammel klematis? min mor bor et sted hvor der er den smukkeste gamle klematis. den ville jeg gerne have noget af? hvordan kan jeg gøre det?

kh jayne

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 7. juni 2008 kl. 17.26

Hej Jayne
Det kan du godt, men det er rigtig svært at få det til at lykkes.

Du skal være opmærksom på at stiklingen skal skæres, så der er et bladsæt (kaldet nodie) i bunden af stiklingen og et i toppen. I toppen skal bladene blive på – i bunden skal de skæres af.

Dernæst skal stiklingen skæres tidlig morgen og pottes i f.eks. pottemuld og der skal hvid plast over – skal stå i forholdsvis skygge, så det ikke bliver for varmt og der kan komme rod på den i løbet af et par måneder.

Vil du vide mere: læs i bogen "Politikens bog om planteformering". Jo før du kan klippe stiklingen, jo bedre har du chancer for at få det til at lykkes.

www.de-gamle-sorter.dk

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jayne, 9. juni 2008 kl. 11.47

Tak for svaret... pu. ha. det lyder omstændigt. men det da et forsøg værd.

kh jayne

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Jalris, 7. august 2009 kl. 17.40

Det er slet ikke så omstændigt :-) Prøv denne hjemmeside: www.clematis.dk – jeg har selv gjort forsøget og det er ligetil!

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre når mine stiklinger skal i jorden udenfor? ;-)

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kathe Stoltenberg Jensen, 10. august 2009 kl. 15.36

Hej kære venner. Det er nemt at lave Glematis selv. Har du en i forvejen. Hænger du en urtepotte op. Og fører en af grenene ned fra Glematissen. Hvor du har jord i. Og kommer mere jord over grenen du har kommet i potten. Lægger en sten over. Vander den vær dag, i 14 dage. Så skal du se så har du en ny Glematis. Held og lykke Hilsen Kathe.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. august 2009 kl. 16.09

Hej Kathe Stoltenberg Jensen

Det lyder enkelt – og er den samme sikre metode, som man kan anvende, hvis man gerne vil lave nye jordbærplanter.

Jeg må have prøvet med Clematis :-)

Med venlig hilsen fra
Lone

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Røsling, 6. maj 2015 kl. 11.19

Når man vil plante Clematis ved et træ, bliver man ofte anbefalet at plante et stykke væk fra træet og lede plantens stængler hen til træet under jorden. Jeg spekulerer på, hvordan det fungerer med en gruppe 3 Clematis, den skal jo skæres ned hver år. Skyder den fra stedet, hvor den er plantet, eller fra der hvor stilkene ender?

Mvh. Bente.

Nyt svar til emnet »Plantning af klematis«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Plantning af klematis

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider