Skrevet af: Michael Salling, 6. juli 2008 kl. 9.08
Vi har set Gule æg på nogle af vores liguster hæk planter og min kone mener at have læst et sted at det betyder at de er blevet syge.
Nogen der kan uddybe det lidt og fortælle hvad vi skal/kan gøre ved det.
Skrevet af: Lilium, 6. juli 2008 kl. 19.27
Der er megen overtro til og din kone er en af dem der udbreder den.
Vi må se æggene for at stille en " diagnose ".
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 6. juli 2008 kl. 21.41
Havens og naturens planter er fyldt af forskellige æg fra insekter, hvis larver lever på, af og i bladene. Det er blot naturligt.
Der er næppe sammenhæng mellem formodet sygdom og æg. Den voksne insekthun har undersøgt og fundet planten velegnet som ammeplante for sit afkom. Det foregår instinktivt ved en række forskellige stimuli, der skal være opfyldt, duft, tekstur, behåring m.v. Nogle insekter er nært knyttet til specifikke værtsplanter/plantefamilier (monofage arter), mens andre har et lidt bredere spektrum (oligofage) og endnu andre har stor bredde i artsvalget (polyfage). Ligustersværmerem er fx knyttet til ligustrum-arter.
Planters forskellige indholdsstoffer – de sekundære forbindelser der ikke er umiddelbart livsvigtige – spiller en vigtig rolle i insekternes "samliv" med dem.
At der er æg, er ikke i sig selv et problem. Omvendt kan denne "biomasse" faktisk udgøre fødegrundlaget for andre insekter og smukke fugle i haven, og således bidrage til en levende have – og natur. Så afvent blot de smås komme, og tag den med ro. Faktisk kan det blive helt spændende at følge udviklingen de næste uger.
Skrevet af: Michael Salling, 7. juli 2008 kl. 6.25
Hej Henrik
Tak for det særdeles lærende svar.
Det er et svar der kan bruges til noget.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.