Skrevet af: Ina Christensen, 22. september 2008 kl. 14.50
Jeg har netop købt nogle allium blomsterløg. Desværre er der mug på de fleste af dem. Tror i, de kommer, hvis jeg sætter dem, eller skal de bare smides ud?
Skrevet af: Søren S Duun, 23. september 2008 kl. 10.53
Hej Ina.
Jeg tror ikke at muggen betyder noget. Hvis ikke at løgene er bløde eller har råd, mørke/sorte pletter er der sikkert ingen fare. Muggen kan skyldes at en af yderbladene er ved at visne.
Det eneste der kan ske ved at du sætter dem er at de ikke kommer op.
Skrevet af: Else – Liljeshop.Dk, 25. september 2008 kl. 12.34
Hej Ina
Gældende for alle typer af løgvækster med mug på det beskyttende papiragtige lag omkring løgene samt løg uden dette lag, er at man efter at have fjernet det mugne område, med fordel kan lægge dem en time i et skimmelmiddel inden lægning. Opskriften står på pakken. De våde løg kan endvidere dyppes i midlet lige før lægning. I større supermarkeder og plantehandler kan du købe sådanne produkter fx fra Bayer.
Løg uden beskyttende dæklag kan med fordel gives denne behandling inden lægning.
liljeshop.dk...os med de bedste liljeløg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.