Skrevet af: Martin P, 22. september 2008 kl. 18.48
Vores Sankthansurt ligger nu hen ad jorden, som om de er væltet. De gror dog videre og prøver at rette sig op. Sådan er det hvert år. Hvad kan vi gøre?
Kunne det måske være en løsning at lægge 2–3 cm jord ovenpå i foråret, inden de begynder at vokse op, eller har det intet med det at gøre?
Skrevet af: Søren S Duun, 23. september 2008 kl. 10.58
Hej Matin
Sådan gør mange santhansurter. Både hos mig og min farmor. Jeg tror at det skyldes at blomsterne er sprunget ud og derfor indeholder mere vand og derfor er blevet tungere. Hvis du vil have dem mere oprette skal du evt købe en ståltråds bue (fås på diverse planteskole) og så holde dem herinde. Så står de mere op som en buket.
Skrevet af: Rikke B., 23. september 2008 kl. 13.16
Jeg har en (synes jeg selv) en genial løsning:
Jeg har taget 8 pilegrene og klilppet begge ender skråt af så det er nemt at sætte dem i jorden.
Derefter sættes de første 4 i buer i jorden ved siden af hinanden med 10–20 cm i mellem hen over stauden. De yderste i hver side skal trykkes lidt længere ned end de to midterste. De to midterste skal have lidt større spænd end de yderste. Så sættes de sidste 4 på samme måde med vinkelret på de første så de danner en lille rund kuppel. Til sidst bindes grenene sammen der hvor de krydser hinanden for at holde formen. Højden af buerne og dermed længden af grenene bestemmes af hvor høj stauden bliver.
Dette gøres i foråret når man kan se hvor stauden kommer op og jeg synes at det ser pænt ud med pilen i bedene. Ret hurtigt dækkes de af stauden som vokser op i "hullerne". Når blomsterhovederne bliver tunge falder planten ikke ud til siden men bliver holdt pænt på plads. Jeg bruger det til Sct.hansurt, pæoner, geranier mm. Jeg har ideen fra Idenyt som vidste det brugt i en krukke. Man kan sikkert bruge andre slags grene end pil.
Ståltråd er lige så anvendeligt, jeg synes bare det ser pænere ud med pilen.
Hilsen Rikke
Skrevet af: Henrik., 23. september 2008 kl. 20.10
Hej Rikke, din ide er fin, men du er vel klar over at pilegrene meget nemt slår rødder og gror meget hurigt op. Så om et par år kan du nok ikke se stauderne for piletræer. Ståltråd slår ikke rødder.
Skrevet af: Helle-Sofie, 24. september 2008 kl. 10.18
Jens
Nu er det ikke alle pilehegn der har slået rødder og er fyldt med blade. GGG
Pil der er lagt væk og siden opblødt slår ikke rødder. Så hvidt vides.
Helle-Sofie
Skrevet af: Rikke B., 24. september 2008 kl. 12.06
Jeg bruger selvfølgelig ikke friske pilegrene – det skulle jeg selvfølgelig have skrevet. De tørre slår ikke rødder.
Hilsen Rikke
Skrevet af: Søren S Duun, 24. september 2008 kl. 19.56
Ellers kan man bare fjerne barken, så slår de hellere ikke rødder
Skrevet af: Henrik., 24. september 2008 kl. 19.57
O.K. så lærte jeg det, fint. Jeg ved bare, at det er lige meget hvilken ende af en frisk pilegren man stopper i jorden, så slår den rødder.
Skrevet af: Heidi, 25. september 2008 kl. 21.29
Det kan ikke tænkes det er fordi planten er blevet for "stor" og trænger til at blive delt? Jeg har en enkelt skt.hans urt som også gør på samme måde, den har stået samme sted i ca. 4 år, og jeg synes jeg har hørt noget om, at de fleste stauder trænger til at blive delt efter nogle år?
Skrevet af: Søren S Duun, 25. september 2008 kl. 23.01
Måske skulle man give den en kop stærk kaffe
Det kan måske holde den oppe et stykke tid.
Skrevet af: Søren S Duun, 25. september 2008 kl. 23.02
Måske skulle man give den en kop stærk kaffe
Det kan måske holde den oppe et stykke tid.
Skrevet af: Mogens; E., 26. september 2008 kl. 21.34
Sankthansurt og vortemælk har godt af blive delt efter nogle år, ellers vælter planterne let efter kraftig regn. Jeg deler mine efter ca. 5 år.
Skrevet af: Martin P, 26. september 2008 kl. 23.23
Bør de så graves et stykke længere ned end de var før efter man har delt dem?
Skrevet af: Mogens; E., 27. september 2008 kl. 20.09
Martin, jeg sætter dem altid i ca. samme højde som før flytningen. Jeg tror simpelthen at stænglerne bliver lidt højere for hvert år, og så vælter de lettere.
Skrevet af: Erik Ellegaard, 28. juli 2009 kl. 22.47
I et bed med stauder som har tendens til at vælte er det godt at lægge et rionet 20–30 cm over jorden. Slå nogle pinde eller lægter i jorden som man kan lægge rionettet på, planterne vokser så op igennem nettet som så hindre dem i at vælte.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.