Skrevet af: Carina Juul, 13. oktober 2008 kl. 9.46
Langs vores nye hus er der en skråning i skygge, ca. 1 meter bred x 10 meter lang. Jeg overvejer at plante Vinca, da de ikke kan brede sig der. MEN de er jo ikke jublende skønne, så spørgsmålet er, om jeg kan sætte påskeliljer mellem? Tulipaner der udelukket, da de alle bliver spist af rådyr.
Er der nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Carina Juul
Skrevet af: Mogens; E., 13. oktober 2008 kl. 21.46
Vinca gror kraftigt i sol og skygge. I løbet af nogle år er Vincaen så høj og kraftig at påskeliljer og andre løgplanter ikke kan trænge igennem. Jeg vil anbefale dig at plante lave buske, f.eks. Snedrivebuske som hurtigt dækker jorden eller Potentil, i stedet for Vinca som er slem til at kvæle andre planter.
Skrevet af: Carina Juul, 17. oktober 2008 kl. 19.45
Tak Mogens, men går det i dyb skygge? Jeg bryder mig ikke såå meget om Vinca, men har den ved hånden. Jeg har også tænk på kæmpestenbræk, da jeg så gerne vil ha lidt stedsegrønt
Med venlig hilsen
Carina Juul
Skrevet af: Mogens; E., 17. oktober 2008 kl. 20.59
Til Carina... Kæmpestenbræk er så afgjort at foretrække, selvom den ikke er stedsegrøn. De fleste af dens blade er visne om vinteren. Du kan selv lave Potentil til foråret, ved at plante bundter af afklippede grene i skyggen og vande godt. Til efteråret graves de op og da har ca. 75% af dem rødder, og er klar til udplantning.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.