Skrevet af: Maria Grønlykke, 28. oktober 2008 kl. 11.40
Jeg har fældet en birk og vil gerne bruge stammen til at støtte en vin og en blåregn med – ved nogen monstro hvordan man undgår at den rådner?
Mvh Maria
Skrevet af: Lone Brems, 29. oktober 2008 kl. 9.58
Hej Maria
Her er et forslag, som vil forhindre råd fra neden i mange mange år frem – men intet varer evigt :-)
Montér stammen på en stolpefod med et par bolte svarende til hvad man bruger til carportstolper.
Der findes mange størrelser og mindst to udgaver at stolpefødder – enten er metaldelen allerede støbt i betonklods/betonrør eller også kan den fås uden beton-del (Du kan grave et hul og lave en let forskalling + støtte til metaldelen – vejledning om betonblanding og hærdetid bør du også kunne få i byggemarkedet).
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 1. november 2008 kl. 13.52
Du kan ikke undgå, at naturens næste fase sættes ind: nedbrydningen. Men under jordoverfladen kan holdbarheden dog øges markant ved at anvende et lille vikinge-trick: At forkulle det yderste lag (min. 1 cm), der er i kontakt med fugtig jord. Dette hindrer mikroorganismers angreb længe. Du kan anvende en gasbrænder til formålet. Men stammen vil imidlertid være modtagelig for svampehyfer over jorden.
Skrevet af: Maria Grønlykke, 3. november 2008 kl. 23.05
Tak, begge, for jeres svar. Jeg havde selv tænkt i retning af linolie, som jo kan ALT
– men tak!
Mvh Maria
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.