Skrevet af: Jens J., 28. maj 2009 kl. 12.36
Hej Havefolk
Er der nogen der har erfaring med at have hortensia stående i skygge?
Jeg overvejer at plante et 3-kantet bed på ca. 4 x 6 m placeret på husets nordside til med Hortensia. Der kommer ingen sol ned i bedet. Morgensolen afskærmes af nogle store træer og buske mod øst, og aftensolen afskærmes af en lille vinkel på huset.
Jeg er i tvivl om hortensia trives når de ikke får sol.
I er naturligvis også meget velkommen til at komme med alternative forslag til planter/buske. jeg skal dog lige nevne at fruen ikke bryder sig om rhododendron.
Skrevet af: Anne-Grethe Barslund, 28. maj 2009 kl. 19.27
Hej Jens Christian
Min favoritplante er hortensia, og jeg har en hel del.
Jeg har på en tidligere bopæ haft plantet hortensier på nordsiden at mit hus, og de blev utroligt flotte. Hortensia er en skygge-/halvskyggeplante. Blomsterhovederne hænger, når de får direkte sol. I hvert fald de sorter, som jeg har.
Alle mine står i skygge/halvskygge. Jeg ville ikke drømme om at plante dem i fuld sol.
Held og lykke.
Anne-Grethe
Skrevet af: Jens J., 28. maj 2009 kl. 22.25
Hej Anne-Grethe
Tak for dit svar. Det er jeg glad for at høre.
Kan du anbefale nogle sorter frem for andre? Jeg bor tet ved vandet, så der er normalt ikke så streng frost.
Jorden er leret med meget humus fra mange års nedfaldne blade og samt iblandet kompost fra genbrugspladsen.
Er det nødvendigt at iblande spagnum for at få den mere sur?
Skrevet af: Anne-Grethe, 1. juni 2009 kl. 12.24
Hej Jens Christian.
Nej – desværre kan jeg ikke anbefale dig nogle sorter frem for andre. Men jeg ved, at du kan få råd og vejledning på planteskolerne.
De fleste af dem jeg har, er nogle jeg selv har lavet. Jeg har fået nogle stiklinge for mange år siden, fra et sted på Fyn, hvor de har ca. 140 buske. De fleste er over 60 år gamle og er fantastisk flotte.
Man har fremavlet nogle sorter, der er særligt blomstervillige. De er kommet i handelen indenfor de sidste 2–3 år.
Måske kan de også tåle mere sol end almindeligt.
Hortensia er jo en surbundsplante, men de jeg har, er bare plantet i almindelig jord. Dog må de ikke få for meget kalk, så vidt jeg ved. Du kan derfor ikke bruge champost, for der er for meget kalk i, har jeg læst.
Hvis du vil have blå blomster, så skal du vande med aluminiumssulfat forår og efterår. Det hedder også Alun og kan købes hos Matas. Det er meget billigere, end hvis du køber det der hedder"Vand mig blå".
Lad mig høre, hvordan det går med din plantning.
Hilsen
Anne-Grethe
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.