Skrevet af: Inger Steen-Hansen, 29. august 2009 kl. 20.29
Jeg har gjort den erfaring, at jeg ikke skal klippe taksbuskene (T. baccata) uden handsker. For godt en uge siden fjernede jeg en snes nye skud med venstre hånd, og næste morgen var en del af hånden lilla som efter et kraftigt slag og ret øm. I dag er hudfarven igen normal efter grøngule misfarvninger.
Jeg har vidst om taksplantens giftighed i en stor del af mit liv, men læste nu fornylig, at et andet giftstof i taks anvendes til kræftbehandling.
Har nogen gjort samme erfaring som jeg?
Skrevet af: Eivin Knidsen, 1. september 2009 kl. 11.31
Takstræet er et gammelt kulturtræ her i Norden før i tiden, i vikingetiden og jernalderen. Dengang var det et vigtigt træ, når man skulle lave blandt andet langbuer. Man har altså kendt til og brugt dette smukke træ i mange mange år.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Søren S Duun, 1. september 2009 kl. 17.34
Hej Inger.
Din beskrivelse lyder nærmest som om at den har været brækket, selvom man næppe ligefrem brækker hånden af, at klippe den. Så skal man da være ret uheldig. ligesom der skal et mirakel til for at hele den på nogle få dage.
Jeg mener at kan huske at heste ikke må spise nålene og mennesker kan spise bærrene, men endelig ikke kærnerne. Umiddelbart lyder det som en allergisk reaktion som jeg vil forslå dig at kontakte din læge eller Dansk allergi forbund. De må have hørt om lign. tilfælde før.
Held og lykke
Skrevet af: Martin Hansen, 2. september 2009 kl. 0.13
Det er i hvert fald rigtigt at alle plantens grønne dele er giftige, men den modne røde frøkappe kan spises
Skrevet af: Gullan Lindenborg, 18. september 2009 kl. 8.10
Det er korrket at heste ikke kan tåle taxtræet. For mange år siden mistede jeg min elskede hest fordi, der var en der havde beskåret et taxtræ, og der var ikke andet grønt i folden hvor der gik 4 heste der i blandt min egen elskede lille hest. Han han ville lave spring med afskåret tax i follden.Tax er giftigt det virker lige så særkt som Cyankalium.
Det var tragisk.
Jeg rører aldrig ved Tax, som jeg betragter som en Kirkegårds busk/træ.
Skrevet af: Inger Steen-Hansen, 18. september 2009 kl. 10.22
Kære besvarere.
Tak for jeres ulejlighed. Ja, min oplevelse med Taxen er da et helt klart bevis på de grønne deles giftighed og var mest ment som en kraftig advarsel.
Det har været en rystende oplevelse for dig at miste din hest, Gullan Lindenborg. Jeg ville aldrig have plantet 5 Tax med sådan et tab som dit.
Af en eller anden grund holder jeg altså af Tax og Buksbom, men ikke af de andre stedsegrønne "kirkegårdsplanter".
Venlig hilsen Inger
Skrevet af: Anonym bruger, 24. juni 2019 kl. 10.22
Slettet af administrator 24. juni 2019 kl. 13.04.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 24. juni 2019 kl. 11.01
Er rapporteret. Tænker at Nogen er gået forkert
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.