Skrevet af: Diana, 14. oktober 2009 kl. 10.35
Vi har en meget lille have med med meget gammel dronningebuske. Den er rigtig smuk, når den blomstrer, men har nogle lange, bare "ben". Vi har besluttet os for at grave den op og plante et æbletræ i stedet. Nu er spørgsmålet bare, hvordan dronningebuskens rødder er. Er rødderne meget tykke og har den et stort rodnet? Kan den graves op i hånden eller er det nødvendigt at få fat i en rendegraver eller rodfræser? Er der nogen, der har erfaring med det?
Mvh Diana
Skrevet af: Rikke B., 14. oktober 2009 kl. 12.54
Hej Diana
Jeg har ikke selv prøvet det, men mine forældre gravede en gammel dronningbusk op for et par år siden med hånden. Det så ud til at roden var rimeligt koncentreret i en klump.
En sidebemærkning: De smed den bare på jorden så den kunne blive kørt væk. Et godt stykke tid senere opdagede de at der stadig var liv i den og blev så enige med sig selv om at prøve at plante den et andet sted i haven og det lykkedes uden problemer på trods af den ublide behandling. Derudover flyttede de den en gang til – og den står stadig flot og tilsyneladende upåvirket. Så hvis du har plads og lyst kan du da flytte den et andet sted hen og prøve enten at stamme den op og plante et skyggebed/forårsløg under den eller skære den kraftigt tilbage så den skyder nye unge skud op.
held og lykke med det
Hilsen Rikke
Skrevet af: Diana, 15. oktober 2009 kl. 20.26
Hej Rikke,
tak for tippet. Jeg tror, vi prøver at grave den op her i weekenden. Vi har desværre ikke plads til den, men måske har nogle af naboerne, den er jo rigtig flot.
Mvh Diana
Skrevet af: Villy Christensen, 30. oktober 2014 kl. 16.11
Kan man skære en dronningebusk helt ned til jordhøjde
jeg har en meget gammel busk der er blevet lidt kedelig den første meter fra jorden
På forhånd tak for et svar
Venlig hilsen Villy
Skrevet af: Tom Andersen, 30. oktober 2014 kl. 16.37
Hej Villy
For en del år siden skar vi en ned og den kom fint igen.
Den var over 20 år gammel og havde 2 meter "høje nøgne ben" og en enorm overhængende vækst. Blev skåret ned til 20 - 30 cm over jorden. De tykkeste stammer var vel 50 - 60 mm i diameter.
Skrevet af: Freya Grossmann, 30. oktober 2014 kl. 20.47
Sæt sådan en flot busk på dba.dk eller deljorden.dk
Lad modtageren hente den gratis, vis de graver den op = mindre besvær til jer.
Jeg har gode erfaringer med dette.
Skrevet af: Anja Egeriis, 31. oktober 2014 kl. 7.45
God idé med deljorden og selvopgravning, Freya :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.