Skrevet af: Karin B.H., 14. oktober 2009 kl. 13.14
Så er mine duftgladiolus gravet op, efter at de har blomstret og duftet smukt i sensommeren.
De blev købt sidste år, og jeg ved ikke ret meget om dem. Jeg vil gerne gemme dem og plante dem igen næste år (ligesom georginer).
Men jeg kan se, at der er mange små "side-løg" eller hvide sygdomsknopper... Det er små hvide knopper på størrelse med små ærter, som sidder fast på det egentlige løg. (kan desværre ikke uploade foto af det her i forum).
Er der nogen, der ved om de sætter "side-løg" og hvad gør man ved dem? – skal de pilles af hovedløget og sættes hver for sig? – eller er det mon en sygdom? Blomsterne har ikke set syge ud, men en del andre blomster i samme bed var angrebet af meldug.
Skrevet af: Lotte Hansen, 15. oktober 2009 kl. 14.24
Det er nye løg som du kan vælge at pille af og sætte for sig selv eller lade dem blive siddende på.De vil blomstre om et par år.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.