Mistelten

Er der nogen som har friske før?? eller skal vi tættere på foråret før de er klar??

Jeg har nogle store bøg, ask og ahorn som jeg vil prøve på.
Kunne være sjovt at få dem i haven.

Frø skulle der have stået;-)

Vendt med at tage bærrene til efter februar , når sjakkerne kommer . Så er de modne . Huske også at bærrene mister ca. 25% af spireevnen for hver dag de ligger i mørke .

Spireevnen er ca 3o til 60 procent .

Så må jeg se om jeg husker at starte tråden op igen om et par måneder.
Skal nok have fat i nogle frø fra folk herinde.

Du sender bare en frankeret svar kuvert , så sender jeg dig nogle bær . Jeg plejer at plukke dem om eftermiddagen og sende dem samme aftan (med posten) . Så håber jeg at de er hos dig dagen efter, hvor de skal indsættes på træet, så du får dem fat på så friske så muligt

Lyder godt Søren...

Den samme moderplante har givet bær som gror fint på masurbirk, pil, flere sorter æbler og fersken .

Det vidner om at mistelten ikke nødvendigvis er artsspecifik , men af frøene kan bruge på andre arter

Du skal sætte mindst 10 frø/bær på hvert træ .

Hej Steffen og Søren
Husk når der sås misteltenfrø, at de skal gro på "lysåbne træer" og det er ikke bøg og ahorn. Jeg har prøvet på mange forskellige træarter og følgende har jeg set dem lykkes på:
alle frugttræer incl. kirsebær, amelancier, birk, røn og tjørn og der er helt sikkert flere, det kan lade sig gøre på.
Ud fra erfaringerne med disse må jeg konkludere, at frøene absolut skal sættes på stammen og så højt, som overhovedet muligt, for at få så friske grene at gro fast på og for at få maksimalt lys. Når de sættes på grene, sker det alt for ofte, når misteltenen bliver større end en basketbold, bliver den så tung, evt. sammen med snetryk eller vind, at grenen knækker og det er bare for ærgerligt, når en sådan 10 år gammel plante forsvinder.

Det er godt nok ikke mange æbler du har fået ud af alle de træer du har stående :-)

Jeg prøver nu alligevel...
Der er kun bøg, ask og ahorn som er store nok til at kunne være og leve med en mistelten.
Resten er nyplantet træer.

Hvis du som Boi skriver sætter dem op i toppen af dine træer vil de få lys og med tiden blive store . Der går mindst 5 - 7 år før de giver frugter og er på størrelse med en håndbold og så skulle dine træer også gerne være meget større . Min erfaring siger mig at den ikke vokser hurtigere end at værtsplanten kan følge med, da det vil være lig med den visse død for den . Jeg har æbletræer som er podet på M9 (dværggrundstamme) som ikke får så store mistelten som f.eks. mistelten podet på m7 eller på ældre træer . Jeg tror hellere ikke på at mistelten slå værtsplanten ihjel bevidst . Jeg tror at værtsplanten får sygdomme , der så svækker den . I Tyskland og i Polen findes eksemplar af mistelten som er på størrelse med en bil og rigtig mange år gammel og uden at værtsplanten hæmmes af det . Mange af de mistelten som vi køber til jul og hænger op, stammen fra Polen . Desværre har de ligget på køl i flere uger og duer derfor ikke til videreavl . Mistelten er ikke svær at dyrke , hvis bare man give den de optimale betingelser .

Jeg har sendt de første kuverter med mistelten afsted her til aften og håber at i har dem i morgen .
Husk at sætte dem ud med det samme ,jo længere tid de lægger , jo dårligere bliver spireevnen . Efter 4 dage er det slut .

Er det ikke lidt tidligt Søren??
Eller er det ok at sætte dem når der er så meget frost?
Vi må lige finde en dag vi kan bytte med lidt vanilje plante...

Du kan sagten sætte dem nu for det spiller ingen rolle med påsætning af bærrene .

Hej Søren
Jeg vil bare sige tak for frøene. Jeg har sat dem ud i et træ, så nu er det at vente ,og håbe på det bliver til noget. Spændende.
Hilsen Kirsten

jeg vil lige høre hvordan sætter man sården nogle frø i gang i et træ for jeg har aldri set det

Jeg er glad for at de kom helskindet frem til dig . Jeg regnede med at de var en smule maste , men det gør ikke så meget , da det er frøet du skal bruge ....Nu skal du bare væbne dig med tålmodighed , nærmere bestemt 5 - 7 år før der kommer bær på (hvis du har fået han og hunner) . Som regel falder de ud med ca halv af hver . Har du fået 3 - 5 planter med tiden har du sikkert både han og hun .
Med en lup kan du godt se forskel på kønnene . Mistelten bliver i øvrigt bestøvet af guldøje , som er et nyttedyr, da dens larver tager bladlus . Dette sker omkring april -maj måned .

Men efter 1 -3 år kan du allerede se om du har fået held med frøene . Hvis du har mange fugle i træet , hvor du har sat dem kan du godt risikere at nogle frø falder af . Så snart de har fået fat er der ingen problemer . Andet år bliver anlægget til de første hold blade anlagt og tredje år kommer de første hold blade , så det kræver lidt tålmodighed at dyrke dem . Senere kan man tælle de blad-par planten har og ligge 3 år til og så kan man regne sig frem til , hvor gammel den er . Jeg har desuden opserveret at mistelten vokser i samme hast som den plante den snylter på . Jo bedre moderplanten har det jo større og frodigere bliver mistentenen . Jeg har en siddende på en masur-birk (som vokser meget langsom og her har mistelten efter 5 - 6 år ikke vokset mere end hvad der svare til 3 år i et æbletræ .

Hej Brian

Selve bærret minder lidt om et ribs , men selve saften er i stedet en slags gele eller lim, også kaldet fuglelim, der stivner efter nogle timer. Inde i bærret ligger et stort grøn frø som bliver afsat af fuglene (under naturlige forhold) og efter nogle måneder vokser der nogle små fangarme/sugekopper ud og som senere vokser fast i barken . Dette sker også selvom frøet ikke har rigtig fat . Hvis du går ind på denne hjemmeside www.viscum.dk/dk-sider/om_viscum.htm kan du bl.a. se nogle fangarme , der bliver dannet det første år .
Det er derfor man ikke skal skære i barken , da det ikke gavner noget . Når fuglene spiser af bærret tager de kun bærrets skal og ikke frøet . Derfor kan man se at de ofte kæmper med at afsættte frøet tæt hvor de har siddet og spist og på denne måde bliver mistelten spredt .

I de første år , hvor jeg fandt nogle mistelten stod jeg oppe i nogle store æblertræer , hvor der længere oppe sad en flok sjagger og sk...mig i hoved . Hvert år får vi besøg at en flok som slår sig ned i nogle dage for at spise af bærrene . Når de kommer hertil ved jeg at så er de modne . De kommer som regel i starten af februar .

Der finde mange myter forbundet med mistelten og jeg har også set den blive solgt i helsebutikker . Hvad den gøre godt for ved jeg ikke , kun at den må bruges udvortes . Her står lidt mere om den www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/470.html

hejsa søren hvis du stadig har nogle frø kunne jeg godt tænke mig at prøve men lige 2 hurtigt

kan jeg sætte dem på birk.æble.kastanje træet

og hvordan skal frøet evt sidde i forhold til vind og vejr

Søren gider du ikke lige sende din adresse til mig på denne mail lis_pedersen@privat.dk så jeg kan sende dig et brev angående misteltenfrøene.
MVH Lis

Jeg har stadig flere bær siddende . Min erfaring siger mig at æble er bedst til at modtage disse bær , men jeg har også fundet dem siddende på tjørn og jeg selv har en siddene på en langsom voksende birk .

Sæt aldrig bærrene i grenvikler . Min den første mistelten sad netop i en grenvinkel , på et paradis æble, hvilket resultede i at den blev kvalt med tiden . Men sæt den gerne højt oppe og i de et til toårige grene og også gerne i unge træer , men det er absolut ikke nødvendighed . JO sundere træerne er jo bedre modtager de bærrene .

Hej Søren! Efter at have læst alle disse indlæg, så får jeg lyst til at prøve igen.
For 4 - 5 år siden, fik jeg nogle bær af en kollega, men de blev ikke til noget, en enkelt begyndte godt nok at skyde, men så pludselig visnede den bort, man skal da ikke vande, vel?
Men send mig din adresse, så sender jeg en kuvert.
pep-net@galnet.dk
MVH Povl Erik