Skrevet af: Inge T., 28. februar 2010 kl. 11.57
Hej
.Jeg har i de seneste år først vinterdækket mine roser og Marmelukærmebusk efter jul, men det har jo af gode grunde været umuligt i år. Sidst vi prøvede at runde haven, kørte vi fast i sneen, så trafikken derop har været meget begrænset. Men er tiden til at vinterdække roser totalt overskredet. jeg mener at have læst, at Marts faktisk er den hårdeste måned for sarte planter grundet den barske vind, der kan forekomme. Vedr. min Marmelukærmebusk har rådyrene gnavet så meget af den, så den kun er 1/3 af den oprindelige højde. Den nåede jo heller ikke at blive vinterdækket. Vil den overhovedet overvintre? den er fra sidste år.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. marts 2010 kl. 22.29
Marmelukærme-busken skyder forneden og tager ikke skade, af dette . Den bliver som oftest svidet af frosten . .Om din roser bør dækkes til nu, tror jeg ikke .
Det som kan være et problem og som kan tage livet af mange planter (især de stedsegrønne) er barfrost . D.v.s at når der stadig er frost i jorden og solen skinner påplanterne kan der ske en fordampning sted, men planten har ikke muliighed for at hente mere vand .
Jeg tror ikke at marts er den værste måned . Både januar og februar er koldere . Dermed ikke sagt, at der ikke kan være både sne og frost her . Du skal også huske på at sneen også isolere , der hvor den ligger . Det er derfor ikke sikkert at dine roser har taget skade . Ellers man du sætte en papkasse over dem for en sikkerheds skyld . Dette forebygge også barfrost .
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 3. marts 2010 kl. 20.39
Jeg er ikke helt enig med Søren i at marts ikke er den værste måned. Netop det vejr vi har haft i dag og skal have de næste par dage er noget af det allerværste, hvis jorden samtidig er frossen, så planterne ikke kan trække saft op til den fordampning, som det skarpe solskin kræver. Jeg har ofte oplevet de største vinterskader hen midt i marts. Står planterne som her stadig i 30-40 cm sne er den del under sneen beskyttet.
Skrevet af: Søren S Duun, 3. marts 2010 kl. 22.08
Willy , Vi er enig begge to . Jeg kalder det bare barfrost og du har også ret i at den kan skade voldsomt . Jeg skrev bl.a.
Det som kan være et problem og som kan tage livet af mange planter (især de stedsegrønne) er barfrost . D.v.s at når der stadig er frost i jorden og solen skinner på planterne kan der ske en fordampning sted, men planten har ikke muliighed for at hente mere vand og så kan de udtørre og dermed dø..
Så når vi snakker solskin og frost i jorden er det vi for alvor har problemerne . Så er det ligemeget , hvilket måned vi er i . Men jeg har nok formuleret mig forkert .
Med hensyn til mameluk-ærmebusken er jeg ikke bekymret , derimod er jeg det med hendes roser . Men hun kan ikke gøre meget mere end at beskytte dem, evt. med en papkasse .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.