Skrevet af: Connie Nielsen, 14. marts 2010 kl. 16.21
Hej
Vi har et 4 - 5 års Abetræ, som vi har været meget glad for. Første 2 - 3 år byggede vi et læbelt / hus omkring den om vinteren. Sidste 2 år har vi kun
beskyttet bunden af den. Sidste år gik fint, nu ser hvordan den denne
vinter begynder at blive brunlig! Er den frostskadet og uden håb?
Den er ca. en meter høj.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 14. marts 2010 kl. 20.44
Fortvivl ikke, det er meget almindeligt at stedsegrønne planter bliver noget rødlige når vi får en vinterperiode med frost og skarp sol, som den vi havde i starten af måneden. Jeg vil afvente og se om ikke den skyder normalt til foråret, for selv om den er blevet lidt rødlig er det langt fra ensbetydende med at knopperne har tage skade.
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 15. marts 2010 kl. 22.33
Nej giv den endelig en chance, men Abetræer er desværre i den svære ende af planteverdenen. Læ er virkelig en nødvendighed for sådan et træ, og i de første 3-4 år kan alt ske. En god dybmuldet jord er påkrævet og ind i mellem har man indtryk af, at de bare ikke gider vokse der hvor man vil have dem.
-Min erfaring er at en pottegroet plante klare sig meget bedre end en klumpplante. Her om foråret kan man på planteskolerne finde begge produkter og jeg ville gå efter en plante hvor rødderne er synlige i bunden af potten.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.